Team Bodenhoff

I 2024 er det 10. gang, at Team Bodenhoff cykler Danmark Rundt. Det, der startede som en tanke hos Claus Bodenhoff er nu blevet til en tradition med deltagende samarbejdspartnere og cyklister fra hele Danmark. Rundt omkring i landet er der lokale ildsjæle, der etablerer samarbejde i deres netværk.

IMG 8078 1030X773

Samarbejdspartnere på tværs af Danmark

Team Bodenhoff samarbejder med store og små virksomheder på tværs af landet. Cykeletaperne bliver planlagt, så det passer med samarbejdspartnerne, og de foregår derfor over hele sommeren og hen i efteråret. 

 

Samarbejdspartnerne er med til at samle penge ind til støtte for Børnecancerfonden. Team Bodenhoff har valgt, at de indsamlede penge går via Børnecancerfonden og direkte til de kræftsyge børn og deres familier, så de kan få mulighed for at f.eks. modtage legater og deltage på rehabiliteringscamps. 

 

Alle er velkomne til at cykle med på en etape. Team Bodenhoff lover god stemning og hygge.

 

På Team Bodenhoffs hjemmeside kan du se etaperne for 2024. 

IMG 8175 1030X773

Fra tanke til opstart

Claus Bodenhoff startede Team Bodenhoff tilbage i 2014. Han havde kørt med Team Rynkeby og blev inspireret af idéen om at cykle til fordel for kræftsyge børn, men tænkte "hvorfor ikke cykle i Danmark, så vi kan møde nogle af de kræftsyge børn, vi cykler for". 

 

Derefter gik planlægningsarbejdet i gang, og i 2015 cyklede Team Bodenhoff den første tur i Danmark. 

 

"Det, som mange troede, var ’en døgnflue’ tilbage i 2014, er nu blevet til, at Danmark Rundt Team Bodenhoff er en tradition, som indtil videre nu kan afholde sit 10 års jubilæum. Det er vi både glade og stolte over, men det har også kun kunne lade sig gøre, fordi så mange har bakket op, og støttet dels med penge, men også de mange som har cyklet med på etaperne igennem årene", siger en stolt Claus Bodenhoff.

 

 

IMG 9140 1030X686

Vil du også samarbejde?

Kontakt os

Vil du også støtte kræftramte børn i Danmark og være med til at støtte forskning, støtte til familier og oplysning om børnekræft? 

 

Du kan kontakte:

Nicolai Eisenreich
Vicedirektør

Mail: ne@boernecancerfonden.dk

Telefon: 30 80 65 15

Nicolai Portraet Sm