Edith og Ingrid – Kræft og kærlighed

Med kun ét års mellemrum fik de to søstre, Ingrid og Edith konstateret den samme sjældne kræftsygdom; leukæmi, Philadelphia kromosom positiv ALL.

Edith og Ingrid

En familie bliver splittet

Julen er normalt en tid med glæde og spænding, men for den lille familie fra Bornholm blev julen i 2018 et sandt mareridt. Efter et almindeligt sygdomsforløb fik Ingrid det aldrig helt godt. Familien kørte derfor mellem egen læge og hospitalet i Rønne for at få svar på Ingrids tilstand. Ingrids mor, Ditte – der selv er sygeplejerske, så nogle skræmmende blodsygdomsrelaterede symptomer i sin datter, og desværre havde hun ret.

 

Ingrids blodbillede så slet ikke ud som det skulle, og det blev begyndelsen på et intenst kemoforløb på Rigshospitalet. Ingrid havde kræft.

 

Mens Ingrid var i behandling, var hendes far Jacob med i isolation. Mens mor Ditte var hjemme på Bornholm med Ingrids 4 måneder gamle lillesøster Edith.

 

Godt 11 måneder senere i oktober 2019 var familien endelig samlet på Bornholm, hvorfra Ingrid skulle fortsætte sin behandling. 

Edithogingrid DSC4612RET

Det værste, der kunne ske

Ingrid var nu hjemme på Bornholm igen, og selvom deres liv var total forandret, så begyndte de at skabe en hverdag sammen.

 

Det skulle dog vise sig at være for en kort tid. Forældrene begyndte at få bange anelser, da de kunne genkende træk fra Ingrids sygdomsforløb hos lillesøster Edith. Til trods for lægernes forsikring om, at de ikke skulle frygte, at det samme kunne ske for Edith, tog de ingen chancer, og de fik taget en blodprøve. Blodprøven viste de samme resultater som Ingrids, og den lille familie måtte endnu en gang splittes mellem Bornholm og København, for lillesøster Ingrid havde også kræft.

 

Igen dannede Rigshospitalet rammen for hverdagen med utallige kemo-kure og endnu et splittet familieliv.  

Micas Rigshospitalet077

I dag er begge piger heldigvis kræftfrie

De har endnu ingen senfølger, men kun de grimme minder om de hårde behandlinger tilbage.

 

Ingrid en aktiv skolepige, der går til dans og svømning og er i skole på fuld tid. Edith er en meget aktiv, nysgerrig og kærlig lille pige, som kører på fuldt tryk i børnehaven.

 

Edith og Ingrids mor Ditte fortæller, at begge piger er kommet ud på den anden side, som to stærke og robuste piger, der nyder livet lige så meget som alle andre børn.

 

Hos Børnecancerfonden arbejder vi for børn som Edith og Ingrid. Lige nu er omkring 600 danske børn og unge i behandling for kræft, og de har forsat brug for hjælp. 

Ingridogedith DSC4710RET (1)
”Det sværeste har været adskillelsen gennem 2 år. Lige nu er vi ved at finde hinanden igen som familie. Ingrid og jeg skal lære hinanden at kende igen og hun har nu ”fået sin mor tilbage”. Vi er ved at komme ind i en hverdagsrutine, og det er rigtig godt for os alle sammen”

Ditte, mor til Ingrid og Edith