Tilmelding er ikke længere mulig

Invitation til en dag ved Skovtårnet i selskab med Team Rynkeby

I kan være med til at se Team Rynkeby træne søndag den 3. maj 2026 kl. 10, når hold fra Team Rynkeby på skift cykler op ad de 12 cirkler mod toppen af Skovtårnet.

Team Rynkeby er Børnecancerfondens største bidragsyder – faktisk har Team Rynkeby indsamlet mere en halv milliard kroner gennem årene.  

Team Rynkeby Skovtaarnet

Hvad går dagen ud på?

Alle de dedikerede ryttere træner på nuværende tidspunkt op til at kunne cykle til Paris til sommer. En helt speciel trænings- og oplevelsesdag venter den 3. maj 2026, hvor Team Rynkeby-hold på skift skal op ad de 12 cirkler mod toppen af det imponerende Skovtårn hos Camp Adventure i Gisselfeld Klosters skov.

Team Rynkeby og Camp Adventure sørger for en hyggelig dag for os. Vi vil få et dedikeret område, hvor vi nemt kan heppe på rytterne og se, når de sammen farver tårnet gult. Når rytterne er sikkert nede igen, vil der være grillpølser og brød og mulighed for at hilse på de gule ryttere, måske få en selfie med Rynke og en af de karakteristiske Team Rynkeby-cykler. 

Der vil være gratis indgang til Skovtårnet for tilmeldte familier umiddelbart efter rytternes tur op i tårnet. Der vil være et begrænset antal pladser, så tilmelding sker efter ”først-til-mølle”-princippet. I praksis betyder det, at tilmeldingsformularen lukker ned, når alle pladserne er fyldt.

Skovtårnet 
Skovtårnsvej 1
4683 Rønnede