Blod

Blodet har en vigtig funktion i kroppen, da det har til formål at transportere ilt og næringsstoffer rundt i kroppen og ud til alt kroppens væv og celler. Uden denne tilførsel ville cellerne ikke kunne leve.

Læs også om blodkræft her.

Det er også blodets opgave at transportere affaldsstoffer (herunder også kuldioxid) væk fra vævet igen og hjælpe med at opretholde den ideelle kropstemperatur.

Blodet fordeles ud i kroppen via blodårerne, der fungerer som ”transportbaner” for blodet. Blodårerne fører således blodet ud i kroppen via arterierne (pulsårerne) og retur igen til hjerte og lunger via venerne.

Blodårerne er et vidt forgrenet netværk. Arterierne, der er de store årer, forgrener sig til mindre blodkar og igen til endnu mindre kapillærer, der er de mindste blodkar i kroppen. Kapillærerne når ud til alle kroppens celler og det er igennem disse, at blodet afleverer ilt og næring og fjerner affaldsstoffer.

Hjertet er pumpen, der sørger for, at blodet bliver pumpet rundt i kroppen. Dette gøres via de fire hjertekamre, også kendt som hhv. højre og venstre hjertehalvdel. Disse fungerer som to sammenhængende pumper¹.

Blodet består af hhv. blodceller og plasma. Blodcellerne inddeles i røde blodlegemer (erytrocytter / røde blodceller), hvide blodlegemer (leukocytter / hvide blodceller) samt blodplader (trombocytter). Plasmaen er den væske, som blodcellerne transporteres rundt i.

Selve blodet (blodcellerne) er ca. 45 % af indholdet i blodkredsløbet. De resterende 55 % udgøres af plasma².

Cellerne i blodet dannes primært i knoglemarven. Målt i vægt er der i omegnen af 2 liter i en voksen person og markant flest af blodpladerne.

Plasmaen er en gullig væske, der fortrinsvist består af vand. Den indeholder en række fedtstoffer, sukker, vitaminer, hormoner m.v. En del af denne væske dannes i leveren. Der er ca. 2,5 liter plasma i en voksen krop.

Røde blodlegemer

De røde blodlegemers vigtigste funktion er at transportere ilten fra lungerne og ud i cellerne, hvor ilten bliver frigivet. Herefter optager de kuldioxid fra cellen, som føres tilbage til lungerne, hvorefter det udåndes. Den røde farve som blodlegemerne har, skyldes stoffet hæmoglobin, som de røde blodlegemer er fyldt af.

De røde blodlegemer dannes i knoglemarven. Det er en proces, der kræver flere stoffer, og bl.a. aminosyrer, jern, B12 og folin skal være til stede, før kroppen kan danne de røde blodlegemer. Et rødt blodlegeme bliver i blodet i op til 120 dage. Der nedbrydes 2 millioner i sekunder, og der dannes tilsvarende 2 millioner nye. Det er derfor en kontinuerlig proces, som kroppen gennemgår.

Hvide blodlegemer

De hvide blodlegemer hjælper med at bekæmpe bakterier og beskytter den mod infektioner. De fleste hvide blodceller er såkaldte neutrofile, hvilket vil sige, at de angriber og fortærer bakterier.

En anden type hvide blodlegemer hjælper med at detektere fremmede celler og stoffer, hvorefter de bidrager til bekæmpelsen af dem. De bliver således en del af kroppens immunforsvar.

Der findes andre typer af hvide blodlegemer end de to typer, der er opridset herover, men ovenstående er dog de mest almindelige.

Generelt er de hvide blodlegemer med til at opretholde et stærkt immunforsvar og beskytter den mod både bakterier, men også vira, parasitter og svampe. De kan både danne antistoffer mod vira og bakterier, men kan også fungere som hukommelsesceller, så de husker tidligere infektioner og angreb, og gør kroppen i stand til at handle hurtigere, hvis den skulle udsættes for det samme igen³.

Blodplader

Som det er tilfældet med både de røde og de hvide blodlegemer dannes blodpladerne også i knoglemarven, hvorfra de flyder med plasmaen (den væske, som blodcellerne flyder rundt i) ned i blodårerne. 

Blodpladernes vigtigste funktion er at få blodet til at størkne – såkaldt koagulere – hvis der skulle gå hul på et af blodkarrene.

Det fungerer ved, at de klistrer fast i de huller, der måtte være, og aktiverer en koagulationsproces for at standse blødningen. Når hullet herefter er forseglet, dannes der en sårskorpe oven på, som kroppen afstøder, når huden nedenunder er helet.

Der findes en række sygdomme, der relaterer sig til blodet og dets bestanddele.

Derudover kan der også opstå sygdomme i selve kredsløbet. Disse kan fx resultere i, at hjertet ikke pumper blodet hurtigt nok (hjertekarsygdomme) eller at arterierne bliver forsnævrede (åreforkalkning), så ilttilførslen til cellerne bliver dårligere og der opstår risiko for blodpropper¹.