Støtte til familier og børn

Tværfagligt samarbejde med barnets daginstitution

Når et barn i førskolealderen får kræft, påvirker det hele familiens hverdag. Et tæt samarbejde mellem forældre og barnets daginstitution kan være en vigtig støtte – både under og efter behandlingen. I artiklen beskriver vi vigtigheden i tværfagligt samarbejde, når børn får kræft.

"Jeg har erfaret, at stort set alle forældre og daginstitutioner gerne vil samarbejde – men det kan være svært at finde ud af hvordan"

Laila Uhrskov Hansen, socialpædagog.

Tværfagligt Samarbejde1

Hvorfor er tværfagligt samarbejde vigtigt?

På Rigshospitalets Afdeling for Børn og Unge med Kræft har socialpædagog Laila Uhrskov Hansen undersøgt, hvordan samarbejdet med daginstitutioner bedst understøtter børns udvik-ling under kræftbehandling. For både pædagoger og forældre er det ofte første gang, de står i en sådan situation, og det kan være svært at vide, hvordan man griber det an. Behandlingsfor-løb er sjældent forudsigelige – og netop derfor er fleksibilitet, forventningsafstemning og tillid afgørende:

” Det ligger både forældre og pædagoger på sinde at støtte barnets udvikling og trivsel – også mens barnet er i behandling for børnekræft. Det, der ofte kan være udfordrende for begge par-ter, er at finde ud af, hvordan man griber situationen an. For de fleste er det første gang, de står i en sådan situation, og det kan være svært at skabe en ramme for samarbejdet, fordi be-handlingsforløbene ofte er uforudsigelige. Min erfaring er, at en tidlig kontakt og mulighed for forventningsafstemning kan gøre en stor forskel – og at samarbejdet kan fortsætte og udvikles med ganske få tiltag.”

– Laila Uhrskov Hansen, socialpædagog.

Micas Rigshospitalet091

Gode råd til forældre

Daginstitutionen kan være en vigtig støtte – ikke kun for barnet, men også for jer som foræl-dre. I begyndelsen af sygdomsforløbet kan det føles uoverskueligt at skulle holde kontakten, og det er helt forståeligt. Derfor kan det være en hjælp at fortælle daginstitutionen, hvordan I helst vil kommunikere – fx hvor ofte og på hvilken måde. Jo mere klart I kan udtrykke jeres behov og grænser, desto bedre kan institutionen støtte jer. Hvis I har overvejelser om at af-melde jeres barns plads i daginstitutionen, kan det være en ide at vente indtil I er kommet godt i gang med behandlingen og har fået et bedre overblik over jeres behov.

”Det, der føles rigtigt i starten af forløbet, behøver ikke være det samme senere. De første må-neder er ofte præget af kaos og mange nye indtryk. Senere kan det være, at jeres barn giver udtryk for at savne hverdagen, de andre børn og de voksne i institutionen. Måske vil I som for-ældre opleve, at barnet har glæde af at være i daginstitution – i det omfang det giver mening for jer som familie”

– Laila Uhrskov Hansen, socialpædagog

Gode råd inden barnet vender tilbage til daginstitutionen

  1. Tal med sundhedspersonalet: Afklar med barnets læge, sygeplejerske eller sundheds-faglige person, om barnet må være i daginstitution på nuværende tidspunkt – eller om det er bedst at vente.
  2. Hvis opstart må udskydes: Drøft med sundhedspersonalet, hvilke andre muligheder der kan være for at dit barn kan indgå i et børnefællesskab, indtil jeres barn igen kan komme i barnets oprindelige daginstitution.
  3. Hvis barnet må begynde igen: Tag kontakt til daginstitutionen og aftal et møde eller en samtale. Her kan I sammen afstemme, hvad der vil fungere for jer som familie, og hvad institutionen har mulighed for at tilbyde. Det kan være svært at forudsige, hvor-når og hvor meget barnet kan være til stede – derfor er det en god idé at spørge ind til personalets fleksibilitet og muligheder for tilpasning.
Navigationspil

Sådan kommer I godt i gang

  1. Kontaktperson: Efterspørg gerne en kontaktperson på barnets stue i daginstitutionen, som I kan henvende jer til med stort og småt. Det letter samarbejdet for de flestes vedkommende.
  2. Regelmæssig kontakt: En fast kontakt med personalet i institutionen kan være en stor støtte. Som forældre har man ofte brug for lidt flere informationer end normalt, og det er helt okay.
  3. Start stille og roligt: I starten vil I som forældre være med, når barnet besøger institu-tionen. Når I – sammen med personalet – vurderer, at barnet er trygt og trives, kan I langsomt skrue op for antallet af timer og lade barnet være der uden jer. Det vigtigste er ikke, hvor længe barnet er i institutionen, men at bevare kontakten til pædagogerne og fællesskabet.
  4. Ved længere fravær: Hvis barnet ikke kan komme i institution i en periode, så tal med personalet om, hvordan I alligevel kan holde forbindelsen. Måske kan barnet del-tage i morgensamling online, mødes med enkelte børn udendørs – eller få besøg af en pædagog hjemme eller på hospitalet.
  5. Søskende: Hvis der er søskende i den samme daginstitution, er det ligeledes vigtigt, at I aftaler rammerne for samarbejdet.
  6. Information til andre forældre: Overvej, hvad de andre forældre skal vide. Et opslag i Aula eller Forældreintra kan være en god måde at skabe forståelse og støtte i børne-gruppen. Aftal med personalet, hvem der informerer, hvem der skal informeres og hvor meget I ønsker at dele.
  7. Sprog og ordvalg: Tal med institutionen om, hvilke ord I bruger derhjemme, når I ta-ler om sygdommen. Det kan være en hjælp, at personalet bruger de samme udtryk. Det skaber genkendelighed og tryghed for barnet.
Navigationspil