Mad til børn med kræft

Pædiatrisk Ernæringsenhed, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet har revideret og opdateret deres vejledning til forældre om ernæring til børn med kræft. Den nye pjece er udarbejdet af Karin Kok, Kim Fleischer Michaelsen og Pernille Hyllested og udgivet af Børnecancerfonden, hvor vejledningen kan rekvireres.

De fleste børn i behandling for kræft har i perioder nedsat appetit. Det er derfor vigtigt at få “tanket op” imellem behandlingerne, så barnet taber så lidt som muligt i vægt. Det er nemmere at forebygge et vægttab end at reparere bagefter. 

Pjecen giver anvisninger på, hvad man i givne situationer kan tilbyde barnet. De erfaringer, der ligger bag, stammer fra mange års arbejde på Rigshospitalets afdeling for børn med kræft. De råd, vi giver i pjecen, vil ikke være dækkende for alle børn i alle situationer. Nogle af de råd, vi giver, kan bruges direkte — andre kan måske være en inspiration. 

Hvis barnet spiser dårligt i en længere periode, udvikler det en dårlig ernæringstilstand, bliver træt og modstandskraften mod infektioner bliver mindre. Det er derfor vigtigt at sørge for, at barnet i disse perioder får så meget at spise som muligt. Man opnår ikke meget ved at presse barnet, snarere tværtimod. Man kan komme langt, hvis man serverer det, barnet har lyst til, serverer hyppige måltider og sørger for, at det barnet spiser, indeholder så meget energi som muligt. 

Mindre børn, der spiser for lidt, mangler altid energi, men derimod næsten aldrig protein. De større børn mangler ofte både energi og protein.

Sygdommen, og den behandling barnet får, medfører ofte, at appetitten påvirkes. Mange børn mister lysten til mad, får kvalme, og nogle kaster op. Maden smager pludselig anderledes, kød f.eks. af metal, og tærsklen for sødt og surt ændrer sig. Lugtesansen bliver også påvirket, og mange børn får kvalme ved lugten af mad. De almindelige kostråd som gælder til raske børn skal ikke anvendes til syge småtspisende børn.

Almindelig mad efter de danske kostråd er en kost, der fylder meget med brød, frugt og grønsager i stor mængde. Hvis man ikke har ret meget appetit, kan man måske kun spise det halve af, hvad man plejer. Derfor skal maden i sådanne perioder være ekstra energitæt, så den ikke fylder så meget. På den måde kan man sikre, at barnet får dækket sit energi-og proteinbehov.

Behovet for vitaminer og mineraler må man kompensere for med en vitamintablet. Det er ikke så væsentligt med sunde kostvaner i den relativt korte periode, barnet er i behandling. Men efter ophør af behandling skal børnene igen spise efter almindelige kostråd.

Mange børn kan nemmere drikke end spise, hvis appetitten er lille. Man kan selv tilberede forskellige koldskålsdrikke efter barnets egen smag eller købe færdigproducerede drikke specielt beregnet til børn. Det kan være alt afgørende, hvordan man præsenterer disse drikke for det enkelte barn. Hvis man f.eks. har et sportsinteresseret barn, kan en sammenligning med idolet, som for at udøve sin sport indtager samme slags drik, være en motivationsfaktor. Andre børn skal have drikken i et glas eller i en drikke-dunk, så de ikke ser, at det er noget specielt. 

Det kan være meget vanskeligt at være forældre til et barn, der ikke spiser særlig meget. Man bliver bekymret, og kommer både bevidst og ubevidst til at presse barnet til at spise. Man skal være opmærksom på, at hvis man hele dagen taler om mad, opnår man ofte hos de lidt større børn den modsatte effekt i forhold til, hvad man ønskede. Madleden bliver endnu værre, og indtaget bliver mindre. 

En del børn spiser så lidt, at næringstæt kost ikke er tilstrækkeligt til at holde vægten, og disse børn vil derfor tabe i vægt. Den gruppe børn bliver i perioder sondeernæret. Det er især børn i nedenstående diagnosegrupper, der er i risiko for underernæring, og derfor kræver mere intensiv ernæringsterapi.