Fysisk aktivitet under og efter kræftbehandling

Når et barn eller en ung får kræft, påvirker det ikke kun barnets helbred, men også barnets evne til at bevæge sig. Mange børn og unge oplever, at deres kondition bliver dårligere, at musklerne bliver svagere, og at deres evne til at klare hverdagsaktiviteter bliver ringere allerede de første dage efter, at kræftdiagnosen er blevet stillet [1, 2].

For de yngste børn kommer det til udtryk ved, at de fin- og grovmotoriske færdigheder bliver forringet, eksempelvis ved gangbesvær og tab af evnen til at stå på egne ben [3].

For børn og unge i skolealderen betyder tab af muskelstyrke og udholdenhed, at de mister vigtige byggesten i udviklingen af fysiske færdigheder, som er nødvendige for at kunne følge med på lige fod med andre børn.

Samlet set kan dette påvirke barnets eller den unges muligheder for at deltage fuldt ud i sociale aktiviteter, sport, skole- og daginstitutionsliv. Derfor er det vigtigt at bevare en form for fysisk aktivitet i løbet af behandlingen.

I den brede befolkning ved vi, at regelmæssig fysisk aktivitet og træning har en lang række positi-ve effekter på helbredet — det samme gælder i høj grad også børn og unge.

Fysisk aktivitet spiller en vigtig rolle i udviklingen af en sund krop og psykosocial sundhed. Det bidrager blandt andet til vigtig grovmotorisk udvikling, god kondition og muskelstyrke, en sund kropsvægt, et stabilt kredsløb, bedre mental trivsel og højere livskvalitet.

Omvendt ved vi, at for meget stillesiddende tid — som fx mange timer foran en skærm, eller meget tid tilbragt i sengen — kan påvirke børns udvikling negativt.

Derfor er det ekstra vigtigt at havde fokus på fysisk aktivitet, især når et barn eller en ung er ramt af kræft. WHO anbefaler, at børn og unge skal være fysisk aktive i minimum 60 minutter dagligt [4, 5].

Under en kræftbehandling kan barnets fysiske formåen varierer på daglig basis. Derfor handler fysisk aktivitet ikke nødvendigvis om at træne hårdt, men om at holde kroppen aktiv på en overskuelig måde.

Børn og unges aktivitet styres af lyst frem for pligt, så træning og bevægelse bør tage udgangspunkt i kendte aktiviteter, spil og leg. Når aktiviteten opleves som sjov, kan det samtidig aflede opmærksomheden fra, at den også kan være fysisk krævende.

Aktiviteterne skal altid tilpasses den enkeltes dagsform – der vil være gode og dårlige dage, og det er helt normalt [2]. På gode dage anbefales det at udfordre barnet/den unge, hvor det på dårlige dage er vigtigt at huske, at alt bevægelse tæller; fra at hente noget at drikke i køkkenet til at gå en længere tur.

Fysisk funktion handler om evnen til at bevæge sig, udføre daglige aktiviteter og deltage i sociale og fysiske fællesskaber. Hos børn og unge med kræft kan behandlingen påvirke muskler, led og kondition, hvilket kan gøre det svære at bevare denne funktion.

At vedligeholde fysisk funktion under og efter behandlingen kan bidrage til, at barnet eller den unge har bedre forudsætninger for at gå i daginstitution og skole, deltage i fritidsaktiviteter og bevare sociale relationer.

Det kan også understøtte en sund fysisk og psykisk udvikling samt styrke og troen på egne evner og oplevel-sen af selvstændighed i hverdagen [6, 7].

Når behandlingen er afsluttet, kan barnet eller den unge fortsat opleve svækkelse i kroppen. Fysisk aktivitet kan her være en vigtig del af genopbygningen.

Det kan hjælpe med at genvinde styrke, forbedre konditionen og gøre det lettere at vende tilbage til en mere aktiv hverdag – både fysisk, socialt og mentalt. Bevægelse og træning kan også give en vigtig følelse af mestring og selvtillid.