Opdateret 28. marts 2023
Danske forskere har i stor stil bidraget til den udvikling, og forskningsresultaterne gavner både behandlingen og plejen af børnene. Både nu og i fremtiden.
Stærke forskningsmiljøer kan tiltrække dygtige, yngre forskere. Samtidig er forskningsmiljøerne vigtige for det nordiske og internationale samarbejde. Det er afgørende for at sikre, at den nyeste viden kommer danske børn til gode her og nu. Men det er også afgørende i et langsigtet perspektiv for børn med kræft.
Børnecancerfonden er den enkeltorganisation i Danmark, der har støttet flest forskningsprojekter inden for børnekræft.
25 års kræftforskning redder børn
Meget har forbedret sig på 25 år. Danmark har i dag stærke forskningsmiljøer inden for børnekræft – også set i internationalt lys. På børnekræftafdelingerne er en afgørende forskel, at langt flere børn med kræft behandles efter internationale protokoller. Disse skabeloner for behandling af forskellige diagnoser udvikles i nordiske, europæiske og internationale forskningssamarbejder. Protokollerne bringer ny viden ind i behandlingen, følger systematisk op på resultaterne og åbner for ny forskning på tværs af landene. Danske læger og forskere deltager i vidensdelingen og udviklingen af protokollerne. Det betyder, at alle forældre kan være trygge ved, at børn i Danmark får den bedste behandling.
Børnekræft er et uhyre forskningsorienteret speciale. Mange leukæmipatienter deltager for eksempel i mange projekter i løbet af deres behandling. Lægerne bliver derfor systematisk klogere af hvert eneste forløb. Og der indsamles konstant vigtig viden om en patientgruppe, der forskningsmæssigt er lille. De seneste 25 års investeringer i forskning har medført mange konkrete fremskridt i behandlingen af børn med kræft.
Her er nogle af fremskridtene
- Genetisk forskning har ført til udvikling i kromosomanalyser og molekylærbiologi. I dag ved lægerne fx, at genvarianter i arvematerialet kan påvirke børnenes omsætning af kemoterapi. På samme måde kan mutationer i kræftcellerne gøre børnene mere eller mindre egnede til målrettet, individuel behandling. Denne viden bruger lægerne til at skræddersy behandlingen mest muligt til det enkelte barn. Tidligere var behandlingen alene baseret på tumorens art, størrelse og placering samt børnenes alder og køn. Kombineret med ny viden om senfølger betyder det fx, at børn med leukæmi som udgangspunkt ikke længere får strålebehandling.
- Børn med den mest udbredte leukæmivariant, ALL , har i Danmark den bedste udsigt i verden til at overleve uden tilbagefald. 93 procent af alle børn med ALL lever i dag fem år efter diagnosen. Overlevelsesraten for leukæmiformen AML er også steget markant fra 1991 til i dag – fra 26 til 87 procent.
- Børn med neuroblastom har i dag bedre chancer for helbredelse takket være en intensiveret kombinationsbehandling og immunbehandling med antistoffer. Overlevelsen er steget fra 40 til 72 procent i perioden 1985-2021.
- Knoglemarvstransplanterede børn med ALL i Danmark har den højeste overlevelsesrate i Norden. Og Danmark hører til i den europæiske elite, hvad angår overlevelse efter knoglemarvstransplantationer.
- Højfølsomme molekylærbiologiske metoder bruges i dag til måling af restleukæmi og diagnosticering af tilbagefald under behandlingen. Det betyder fx, at lægerne tidligere og mere præcist kan vurdere, om børn med AML har brug for at få transplanteret knoglemarv eller er på vej til at få et tilbagefald.
- Danmark har en enhed for afprøvning af ny medicin til børn med kræft. Det giver mulighed for at teste målrettet behandling på børn med de kræftsygdomme, som er sværest at behandle. Og på børn, som ikke responderer på standardbehandlingen.
I takt med den øgede overlevelse, er der behov for et øget fokus på det liv, børnene bliver helbredt til. Børnene gennemgår fortsat lange og komplicerede hospitalsindlæggelser med risiko for fysiske og psykiske senfølger.
Senfølger fylder mere
Stadig flere børn overlever kræft. Men 50 % af dem har varige bivirkninger efter behandlingen eller får senfølger flere år efter. Det kan betyde, at børnene ikke har de samme muligheder som deres jævnaldrende. Overlevere efter børnekræft kan have senfølger som nedsat frugtbarhed, indlæringsvanskeligheder og organskader. Samtidig har de en øget risiko for helt nye kræftsygdomme.
Forskningen inden for senfølger er derfor styrket de seneste år. Senest er to professorater med fokus på netop bivirkninger og senfølger blevet sikret med midler fra Børnecancerfonden i 2022.
Nøglen til højere overlevelse og øget livskvalitet for overlevere efter børnekræft er forskning. Det er en forskning, som bliver stadigt mere kompleks og derfor kræver endnu større investeringer i fremtiden.