Forskerportræt: Mathias Rathe

“Man kunne gå på bogbyttecentral, hvor nogen havde afleveret deres gamle tegneserier. Så kunne man købe dem billigt og samle til sin egen samling. Jeg tror faktisk, det var sådan en samlerting – jeg gik op i at finde dem, jeg manglede.”

Som teenager gled tegneserierne i baggrunden, og musikken tog over. Han spillede i bands med vennerne og drømte i en periode om en helt anden fremtid:

“Jeg gik meget op i musik og spillede også musik med mine venner. Min første plan var faktisk at blive rockmusiker,” fortæller han.

Men lysten til at samle og dykke ned i detaljer forsvandt ikke – den fandt bare nye former. Nu er det vinylpladerne, der står på hylderne derhjemme.

I dag er det ikke længere tegneserier, men data og forskningsresultater, han samler og sætter i system. Som lektor og overlæge på Odense Universitetshospital arbejder Mathias Rathe bl.a. med at kortlægge kemoterapiens bivirkninger – med målet om at gøre behandlingen mere skånsom for børn med kræft.

Lægedrømmen fulgte ham ikke fra barndommen, men medicinstudiet blev alligevel vejen frem – drevet af lysten til at finde svar.

“Jeg kunne godt lide at beskæftige mig med noget, hvor der var et svar. Ikke at der altid er det, men sådan kan det godt virke, når man er ung og starter på medicin: at svaret er der, du skal bare lede længe nok efter det.”

Allerede som studerende kastede han sig over forskningen og undersøgte, hvordan kemoterapi påvirker hjertet hos børn med leukæmi. Det blev et møde med børnekræftområdet, der for alvor tændte hans forskerlyst:

“Jeg oplevede hurtigt, at det var et felt i rivende udvikling, hvor der var plads til nysgerrighed, og hvor jeg blev taget godt imod. Det var meget inspirerende – og nok grunden til, at jeg blev hængende.”

Den nysgerrighed blev startskuddet til en karriere med fokus på kemoterapiens bivirkninger – først i hjertet, siden i organer som mave-tarm og slimhinder. Og systematikken har fulgt ham hele vejen:

I dag arbejder han på forskningsenheden i pædiatri på H.C. Andersen Børnehospital i Odense, hvor han kortlægger bivirkninger ved kræftbehandling – både de akutte problemer under behandlingen og senfølger senere i livet.

Lige nu er han på vej med et projekt, som er støttet af Børnecancerfonden: et lodtrækningsforsøg, der skal undersøge, om stoffet methylphenidat kan hjælpe børn og unge, der efter behandling for hjernetumor lider af svær træthed.

“Træthed kan være en af de mest invaliderende senfølger efter kræft i hjernen. Vi håber, at forsøget kan vise, at behandlingen kan give børnene mere energi til at leve et liv, hvor skole, fritid og venner igen kan få en større plads.”

Ud over det aktuelle projekt står han i spidsen for flere andre studier, der tager udgangspunkt i hverdagens udfordringer på afdelingen. Sammen med kolleger ser han blandt andet på, hvordan svampeinfektioner kan forebygges og behandles bedre, og et nyt ph.d.-projekt skal desuden kaste lys over søskendes vilkår, når et barn i familien er i palliativ behandling. Forskningen er tæt på praksis – og resultaterne kan hurtigt omsættes til bedre forløb for børnene.

Det tætte møde med familierne er både det mest givende og det mest krævende ved arbejdet, fortæller han.

Og netop i de situationer mærker han, hvor vigtigt det er hele tiden at kunne forske videre og finde nye løsninger, der kan lette børnenes behandling og livskvalitet.

For Mathias Rathe har Børnecancerfondens opbakning haft en central betydning. Støtten har gjort det muligt at samle forskere og læger om projekter, som kan give børn bedre behandlingsforløb og færre bivirkninger. Som han selv siger:

“Børnecancerfonden har været afgørende for, at vi overhovedet kan lave forskning i Danmark på området. Uden den støtte havde vi ikke haft de samme muligheder for at forstå og mindske bivirkningerne af kemoterapi.”

Han husker særligt en far til et kræftramt barn, der sagde: “Jeg kan ikke bruge statistik til noget – for enten overlever mit barn, eller også gør han ikke.” Dén sætning har fulgt Mathias Rathe lige siden. For ham er det en påmindelse om, at bag hver graf og procentsats gemmer sig et barn og en familie, der lever midt i usikkerheden.

Når Mathias Rathe ikke arbejder med børn og forskning, finder han ro i familien. Han bor i Odense med sin kone, som han mødte tilbage i gymnasiet. Hun er også blevet læge, og sammen har de to børn. Fritiden bruger han gerne aktivt – på løbeture, i klatrehallen eller på golfbanen – hvor tankerne kan få en pause fra hospitalet.

“Jeg kan godt lide at klatre. Det kræver ens fulde fokus – man kan ikke både gøre det og tænke på så meget andet,” fortæller han.

Også løb og golf giver mulighed for at koble fra, fordi kroppen arbejder, og hovedet får ro.

“Jeg tror, det er vigtigt for ikke at brænde ud. Man skal jo gerne kunne møde hver dag med en vis energi – både over for sine patienter og kolleger. Derfor er det vigtigt at få tømt hovedet en gang imellem.”

For Mathias Rathe hænger pauserne tæt sammen med arbejdet. Det krævende møde med børn og familier, der står midt i sygdommen, kræver både energi og fokus – og netop balancen gør, at han kan blive ved med at være nysgerrig og sætte nye projekter i gang.

De kommende år vil Mathias Rathe fortsætte med at forfølge nye veje, der kan forbedre livet for børn med kræft. På H.C. Andersen Børnehospital er flere projekter allerede i gang – fra lodtrækningsforsøget med methylphenidat til studier af svampeinfektioner og et ph.d.-projekt om søskende til børn i palliativ behandling, som blandt andet er støttet af Børnecancerfonden. Fælles for indsatsen er ønsket om at omsætte forskning til resultater, der kan mærkes i børnenes hverdag.

For Mathias Rathe handler det i sidste ende om at sætte spor – ikke bare i forskningslitteraturen, men i livet for de børn og familier, han møder:

Fra de første tegneserier, der skulle sættes i den helt rigtige rækkefølge, til dagens forskningsprojekter, der kortlægger bivirkninger og peger mod nye løsninger, har systematikken fulgt ham hele vejen.

Barndommens glæde ved at finde mønstre er blevet til en professionel drivkraft, der i dag gør en forskel for børn med kræft.