Efter Cecilia fik kræft, valgte hun at samle ind til Børnecancerfonden. Så hun ved om nogen, hvor meget det betyder for børn, at der er mulighed for at få et pusterum og kvalitetstid sammen med sin familie under sygdomsforløbet.
Efter det massive kemoforløb og operationen kom dagen endelig, hvor Cecilias sidste kemokur er overstået, og hun kunne ånde lettet op, da familien kører ud fra parkeringspladsen på Aarhus Universitetshospital.
Den første tid efter kræftforløbet er fyldt med mange følelser samtidig med, at man starter på livet igen. Man skal tilbage i det sociale liv med sine venner, skole og familie igen, og man skal finde sig selv igen. Men man skal også tilbage til livet. Et liv uden trygheden på sygehuset, lægerne, sygeplejerskerne og det øvrige personale.
Det var svært i starten for Cecilia. Svært fordi der var gået mange måneder med mange indlæggelser, kemobehandlinger, operation og genoptræning. Alle de måneder, hvor man lever i en boble på sygehuset, isoleret fra vennerne gør det svært at komme tilbage igen, fordi vennernes liv er gået videre, imens man har været på sygehuset.
I dag efter færdigbehandlingsdagen går det rigtig godt med Cecilia. Hun er tilbage i skole på fuld tid, og hun hygger sig med sine venner på sin nye skole - hun lever livet hver dag og er glad for livet.
Cecilia har fået en elcykel, som hun elsker at bruge. Følelsesmæssigt er der stadig op- og nedture, og det der fylder mest, er accepten af, at hun aldrig kommer til at løbe eller hoppe igen. De begrænsninger har været, og er til tider stadigvæk svære at forenes med. Men det bliver nemmere og nemmere med tiden.