Opdateret 25. april 2023
Erfaringen fortæller dog, at man i en krisesituation ikke har det fornødne overblik til at se, hvor det rent praktisk er, at hjælpen kunne være nyttig, og at man ikke kan overskue at spørge om hjælp.
Hvordan kan netværket hjælpe?
Hverdagen med et barn med kræft ændres radikalt og hverdagspraktikken er svær at balancere. Søskende, arbejde, madlavning, indkøb, parforhold bliver pludselig til projekter, som skal gå op i en højere enhed samtidig med indlæggelser, usikkerhed og angst.
Alle sygdomsforløb er individuelle, og familier finder det meget forskelligt, hvordan de bedst håndterer situationen. Som pårørende er det derfor naturligvis vigtigt først og fremmest at lytte til den enkelte familie og deres behov og respektere deres grænser.
"Mange siger, at de først set i bakspejlet opdager, at der var meget, de kunne have bedt om hjælp til, men ikke havde tænkt på. Der er mange ting, der kan gøre den praktiske hverdag nemmere. Det handler om at få aktiveret netværket tidligt i forløbet."
Pernille Sonne Brodtkorb, Psykolog på Rigshospitalets børnekræftafdeling
Guide til venner og netværk
Med input fra familier, som har gennemgået et kræftforløb, har vi skrevet en guide til pårørende og netværk, som fortæller om, hvordan I kan tilbyde jeres hjælp og give familien nogle ekstra hjælpende hænder.
Forældreforeningen Cancerramte Børn har udgivet bogen: Kontakt, støtte og omsorg til familier med cancerramte børn.
Det er samtidig vigtigt at huske, at forældre og barn også på den anden side af et langt behandlingsforløb, har brug for støtte og opbakning. Der kan komme mange efterreaktioner efter et langt forløb med psykisk hård belastning.