Psykologtilbud

Børnecancerfonden tilbyder legater til psykologhjælp til barnet med kræft og næsten hele barnets husstand, herunder søskende og forældre.

Dette gør vi i op til fem år efter endt behandling.

Børnecancerfonden har et netværk af autoriserede psykologer i hele Danmark, der er klar til at tage børnene hurtigt ind.

Psykologsamtalerne med en autoriseret psykolog støttes med legater, så der ikke er en egenbetaling. I skal ikke søge et legat for at bruge vores netværk af psykologer. I er altid velkomne til at henvende jer for hjælp til at finde en psykolog, selvom I ikke ønsker et legat.

Børnecancerfonden støtter psykologsamtaler med legater op til 10.000 kr. pr. person.

Vi tilbyder 4 forskellige typer af psykologlegater:

Psykologlegat ved børnekræft

Legaterne er tænkt som et sikkerhedsnet under familien. Næsten alle i barnets husstand kan få op til to legater af 5.000 kr. til samtaler med en autoriseret psykolog. For at være berettiget til et legat skal vi have modtaget dokumentation for sygdom fra behandlende afdeling. 

Dokumentationen skal indeholde 

  • barnets navn
  • CPR-nummer
  • diagnose
  • dato for diagnose
  • underskrevet og dateret af behandlende læge

Kontakt Ditte Jeppesen, leder af psykologenheden på e-mail: psykolog@boernecancerfonden.dk eller telefon: 3555 4833 - vælg "Fondens psykolog" og få en snak om jeres muligheder. 

Psykologlegat ved tilbagefald

Skulle barnet være så uheldigt at få et tilbagefald sidestilles det med at have fået diagnosen første gang.

Næsten alle i barnets husstand kan få op til to legater af 5.000 kr. til samtaler med en autoriseret psykolog. For at være berettiget til et legat skal vi have modtaget dokumentation for tilbagefald fra behandlende afdeling. 

Dokumentationen skal indeholde 

  • barnets navn
  • CPR-nummer
  • diagnose
  • dato for tilbagefald 
  • underskrevet og datering af behandlende læge. 

Kontakt Ditte Jeppesen, leder af psykologenheden på e-mail: psykolog@boernecancerfonden.dk eller telefon: 3555 4833 - vælg "Fondens psykolog" og få en snak om jeres muligheder. 

Psykologlegat ved terminal erklæring

Når lægerne vurderer, at barnet kun har nogle måneder tilbage at leve i, er det igen muligt at søge psykologlegater.

Næsten alle i barnets husstand kan få op til to legater af 5.000 kr. til samtaler med en autoriseret psykolog. For at være berettiget til et legat skal vi have modtaget dokumentation i form af terminalerklæring fra behandlende afdeling.

Dokumentation skal indeholde 

  • barnets navn 
  • CPR-nummer 
  • diagnose og dato for diagnose
  • underskrevet og dateret af behandlende læge 

Kontakt Ditte Jeppesen, leder af psykologenheden på e-mail: psykolog@boernecancerfonden.dk eller telefon: 3555 4833 - vælg "Fondens psykolog" og få en snak om jeres muligheder. 

Psykologlegat ved død

Når en familie mister et barn, vil vi altid gerne hjælpe med psykologsamtaler.

Næsten alle i barnets husstand kan få op til to legater af 5.000 kr. til samtaler med en autoriseret psykolog. For at være berettiget til et legat skal fonden have modtaget dokumentation i form af dødsattest.

Du kan enten indsende dokumentation igennem legatansøgningen her på siden eller kontakte psykologenheden, der kan sende dig et sikkert link, hvor du kan sende os oplysninger.

Ud over psykologlegater tilbyder vi også sorggrupper til forældre.

Kontakt Ditte Jeppesen, leder af psykologenheden på e-mail: psykolog@boernecancerfonden.dk eller telefon: 3555 4833 - vælg "Fondens psykolog" og få en snak om jeres muligheder.