Kirsten+formand+Holm

Om Børnecancerfonden

Når det, der ikke må ske, sker…
Ca. 200 børn og unge i Danmark rammes årligt af kræft. Og det er ikke kun barnet, der bliver ramt. Det gælder også søskende, forældre, familie og venner.

Heldigvis er behandlingen gennem årene blevet stadig mere succesfuld, og i dag helbreder man op imod 80 % af alle børn med kræft. Så vi er kommet langt, men der er lang vej igen.

Målet er at helbrede alle børn, der bliver ramt af sygdommen, og at helbrede dem til et godt liv. Det vil sige til et liv uden senfølger til sygdommen eller til behandlingen.

I 1995 stiftede af overlæge, dr.med Henrik Hertz Børnecancerfonden. Igennem alle disse år har fonden ydet en betydelig støtte til forskning i diagnostik og behandling af kræftsygdomme hos børn – herunder også til forskning, der undersøger, hvordan man kan skræddersy behandlingen til det enkelte barn, så det bliver muligt at undgå bivirkninger både på kort og lang sigt.

Børnecancerfonden støtter også børnene og deres familier med forkælelseslegater, oplevelser og informationsmateriale. Og yder støtte til at læger og sygeplejersker kan dygtiggøre sig ved at deltage i faglige møder og konferencer.

Børnecancerfonden har haft mulighed for at yde denne støtte, fordi så mange mennesker har været med til at gøre en forskel og har været villige til at gøre en indsats. Det er vi meget taknemmelige for – men behovet er desværre langt fra dækket. Vi modtager hverken offentlig støtte eller støtte fra andre kræftorganisationer. Derfor er Børnecancerfondens arbejde helt afhængigt af private bidragsydere, erhvervslivet, sponsorer og samarbejdspartnere.

Børn er ikke små voksne. Børn skal vokse og udvikle sig, også selvom de har en kræftsygdom, som de behandles for. Det stiller nogle helt særlige krav til behandlingen.

Vi håber, at du også har lyst til at hjælpe os med at hjælpe børnene.

Kirsten Holm, overlæge, Ph D.
formand for bestyrelsen

Børnecancerfonden bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Luk