Flere børn end tidligere overlever i dag en kræftdiagnose, men halvdelen af dem får et liv præget af bivirkninger og senfølger. Overlæge Klaus Müller fra Rigshospitalet er netop tiltrådt som Danmarks fjerde professor i børnekræft, og med en donation på 5 mio. fra Børnecancerfonden skal han forske i bivirkninger ved den intensive kræftbehandling af børn og unge.

For 50 siden overlevede kun få børn en kræftsygdom. I dag overlever fire ud af fem danske børn, men bivirkninger ved behandlingen belaster børn med kræft yderligere, fordi kræftbehandlingen i dag er meget intensiv. Samtidig får halvdelen af de overlevende børn senfølger som fx nedsat hukommelse, stofskifteændringer, organskader og ikke mindst øget risiko for at udvikle en ny kræftsygdom. Der er derfor et stort behov for at udvikle kræftbehandlingen af børn, så de kan helbredes mere skånsomt og dermed få et bedre liv med færre alvorlige bivirkninger og senfølger.

”Kræft hos børn er anderledes kompliceret end hos voksne. Børn rammes af mere aggressive kræftsygdomme, og mens man kender mange faktorer, der kan føre til kræft hos voksne, ved vi faktisk ikke, hvorfor børn får kræft. De sidste 10-15 år er antallet af børn, der overlever kræft, øget, og det skyldes især, at behandlingen med kemoterapi er intensiveret. Prisen for den øgede overlevelse er dog en øget risiko for svære bivirkninger og dermed også stor risiko for senfølger, der ofte påvirker børnene resten af deres liv og fratager dem muligheder, som deres jævnaldrende har”, forklarer Marianne Benzon Nielsen, direktør for Børnecancerfonden.

Det er fjerde gang, at Børnecancerfonden finansierer et professorat i børnekræft. Overlæge, ph.d., dr.med. Klaus Müller har forsket i behandlingsrelateret mortalitet hos børn med kræftsygdomme i flere år, og hans professorat er tilknyttet Københavns Universitet og Rigshospitalets Børneonkologiske Laboratorium.

”Fokus har flyttet sig fra, at børnene blot skal overleve, til hvordan det er, de overlever. Mange kræftsyge børn oplever et meget belastet sygdomsforløb med svære bivirkninger og har derved også risiko for vedvarende skader. Forskningen peger på, at det ikke er tilfældigt, hvem der udvikler bivirkninger, fordi vi har forskellige niveauer af følsomhed, og vores raske væv reagerer derfor forskelligt på kemoterapi. Hvis vi opnår en større forståelse for de biologiske mekanismer ift. til bivirkninger, kan vi blive bedre til at forudsige, hvilke patienter der vil få bivirkninger, og give dem en anden dosis, og på sigt kan vi udvikle nye behandlingsformer og måske medicin, som specifikt kan blokere de skadelige processer”, fortæller Klaus Müller.

Klaus Müller er overlæge ved Rigshospitalet og arbejder ved Enheden for Stamcelletransplantation samme sted. Han er forfatter til et stort antal videnskabelige artikler.