Danmark Rundt 2017
Team Bodenhoff - Danmark Rundt 2017 støtter børn med kræft og deres familier via et tæt samarbejde med Børnecancerfonden.
Som tidligere Team Rynkeby rytter var det nærliggende for Claus Bodenhoff at tænke i cykling og støtte til Børnecancerfonden, da han tilbage i 2015 drømte om et landdækkende indsamlingsinitiativ.
”Turen skal gå rundt i Danmark på cykel og de byer jeg besøger undervejs byder ind med arrangementer og indsamlinger til Børnecancerfonden. Det skal blive spændende at se, hvem der er mest aktive, og hvem der kan bidrage mest til projektet. Jeg vælger at lade muligheden for at koble sig på og cykle med på en etape være åben, når jeg kommer frem til en ny by.
I 2017 er det 3. år at Team Bodenhoff – Danmark Rundt 2017 afvikles, og vi ser frem til at samle endnu flere penge ind til børn med kræft og deres familier”, slutter Claus Bodenhoff.