Vi har talt med fire familier, som havde kræften inden på livet i 2021
Tak til familierne for den tillid de viser ved at dele Olines, Claras, Liams og Filips historier med Børnecancerfonden og med alle jer, der er med til at gøre en forskel.
Olines historie om en uretfærdig kamp
For snart 10 år siden blev Oline ramt af kræft. Ikke en, ikke to, men tre gange fik 16-årige Oline tilbagefald efter behandlingen af Wilms’ tumor, som er kræft i nyren. Tilbagefaldene har betydet, at Oline har været igennem fire hårde forløb, som bl.a. har bestået af flere maveoperationer, kemoterapi og strålebehandling, samt perioder hvor en vedvarende ensomhed har fyldt i hendes hverdag.
I september 2021 blev det opdaget, at kræften havde spredt sig. Oline var derfor nødsaget til at gå i dialyse tre gange om ugen, da nyrerne ikke længere fungerede, som de skulle. I januar 2022 sov Oline stille ind.
Efter tabet af Oline, går hendes forældre i en af fondens sorggrupper for forældre, der har mistet et barn.
”Vi har været meget glade for de oplevelser og legater, som Børnecancerfonden har givet os. Vi har bl.a. været på rekreationsophold og lånt et feriehus. Oline har også deltaget på landstræf og camps, hvor hun var sammen med ligesindede børn, som forstod hende. Hun havde altid så meget at fortælle, når hun kom hjem, og hendes humør var helt i top. Det var nogle rigtig fede oplevelser for hende ”.
Liam mistede for en periode evnen til at gå
Liam fik for tre år siden konstateret leukæmi ALL. Det startede med kraftig næseblod efterfulgt af feber og tiltagende bleghed. Det viste sig, at Liams blodprocent kun var på 2%.
Det hele gik så hurtigt, at vi knap nok nåede at indstille os på den nye virkelighed. Jeg nåede slet ikke rigtigt at tænke. Min krop rystede bare</em>,” siger Mia om reaktionen på beskeden om Liams diagnose.
Efter diagnosen begyndte Liam i kemoterapi, som tog hårdt på ham. For en periode mistede han endda evnen til at gå. To år efter diagnosen, var Liams behandling endelig færdig. Han er nu rask, men fortsætter til tjek hver måned.
“Jeg forstår ikke, at han kunne sidde og synge og være glad, med alt den medicin han fik. Han har bare været så sej gennem det hele, men der har selvfølgelig også været mange dage, hvor han gik ind i sig selv og var meget ked af det”.
Det hele startede med skelen
Når man hedder Clara og er 2 år, skal man ikke miste sit hår.
Siden Clara blev født har privatpraktiserende øjenlæger holdt et vågent øje med hende. Der har nemlig været retinoblastom i familien, som er en arvelig type kræft på nethinden. Næsten alle tilfælde konstateres før skolealderen – de fleste indenfor de første leveår.
I sommeren 2020 begyndte Clara at skele på det venstre øje. Familien fik besked om, at det ikke var noget alvorligt, men at der skulle følges op på det. I efteråret 2020 bemærkede familien dog, at pupillen i venstre øje var blevet hvid. Da Clara var 18 måneder gammel, blev hun en dag meget dårlig. Den kommende tid kunne hun ikke finde ro, tog sig ofte til hovedet, kastede op og var meget ulykkelig. Clara blev indlagt, og kort efter fik familien den ubærlige besked, at venstre øje ikke stod til at redde, da der var kræft i hele øjet. Det betød, at det blev nødvendigt med en øjenprotese. Kræften viste sig også i højre øje, og derfor skulle Clara behandles med kemoterapi.
“Clara er den sejeste pige, vi kender. Trods sin unge alder, har hun taget behandlingen, øjenprotesen og undersøgelserne med oprejst pande”.
En tumor der ikke kan fjernes
Da Filip kun var et år, fik han konstateret en hjernetumor på synsnerven. Tumoren var på størrelse med en tennisbold, sad på synsnerven og trykkede overalt inde i hans hoved. Det var ikke muligt at bortoperere den, da Filip i så fald ville blive blind.
I stedet startede han i kemoterapi, og efter 1,5 år var han færdig med behandlingen.
Desværre har han efterfølgende haft tre tilbagefald. Det hårde behandlingsforløb og tumorens placering, har desværre gjort, at Filip har en række senfølger, som påvirker ham i dagligdagen.
Filip er nu færdig med sit 4. kemoforløb, og han har lige været til 2. scanning, der viste, at tumoren er i bero for nu. Det er første gang nogensinde, at Filips tumor ikke er vokset i så lang en periode.
“Jeg er godt klar over, at Filip formentligt skal leve med sin hjernetumor resten af sit liv. Heldigvis er han livsglad som dagen er lang, selvom han også kan have nogle rigtige dårlige dage”.
Er du blevet nysgerrig på vores uddelinger?
Læs her om uddelingsåret 2021 og om den forskel, vi sammen er med til at gøre for børn med kræft.
