Støttede forskningsprojekter

Etablering af nationalt børnekræftcenter

Kræft er årsag til 20 % af alle dødsfald hos børn over 1 år, og de børn, der overlever, er ofte belastede af senfølger.

CONTROL er et landsdækkende forskningsprogram, hvor børnekræftlæger, epidemiologiske og kliniske forskere skal tackle de udfordringer, der er forbundet med en børnekræftdiagnose, sammen med familier med kræftsyge børn.

CONTROL skal bl.a. forbedre diagnosticering, udvikle nye behandlingsplaner og etablere screeningsstrategier, så kræften opdages i tide. Forskningscentret samler de dygtigste børnekræftforskere i Danmark, med et mål om at øge den gennemsnitlige 5-års-overlevelse for alle børn med kræft fra 85 % til mindst 90 % samt mindske børnenes senfølger.

Professor og dr.med., Kjeld Schmiegelow, Børnekræftafdelingen på Rigshospitalet, er støttet med 6.900.000 kr.

Forskning

Forskningsprofessorat i børnekræft

Dreng på hospitalet

Intensivering i behandlingen af børn med kræft over de sidste 25 år har betydet, at 6 ud af 7 kræftramte børn i dag overlever, men desværre med stigende komplikationer og svære senfølger.

Professoratet undersøger bl.a. årsagerne til, hvorfor nogle børn med kræft har en højere risiko for alvorlige komplikationer end andre, samt hvornår kemoterapi kan kombineres med eller erstattes af behandlingsformer med færre bivirkninger, fx immunterapi.

Professoratet er en forlængelse af overlæge Klaus Müllers nuværende forskningsprofessorat, finansieret af Børnecancerfonden med 5 mio. kr. i 2015.

Forskningssamarbejdet har allerede givet en række vigtige resultater, der bl.a. har resulteret i oprettelsen af Dansk Center for Pædiatrisk Cancer Immunterapi.

Professor, overlæge og dr. med., Klaus Müller, Børnekræftafdelingen på Rigshospitalet, er støttet med 3.000.000 kr.

Støttede forskningsprojekter

Børnecancerfonden modtog i 2019 et stort antal ansøgninger om projektstøtte – igen langt flere end vi havde midler til at finansiere. Fonden uddelte knap 32 millioner kr. til medicinsk kræftforskning og forskning i rehabilitering hos børn med kræft.

Det er fondens videnskabelige udvalg, som hvert år gennemgår alle ansøgninger og vurderer, hvilke projekter der bør prioriteres. 27 videnskabelige projekter har fået støtte i 2019, herunder nedenstående projekter:

forsker

HjerneTegn – et studie over diagnosticering af hjernetumorer hos børn
I et studie over henvisningsmønstre for børn med hjernetumorer vil den landsdækkende kampagne, HjerneTegn, kortlægge tiden fra første symptom til diagnose. Kampagnen er et virkemiddel til forhåbentlig at skabe en forskningsbaseret forandring i målgruppen, så diagnoseperioden mindskes. Tidlig diagnose forventes at øge overlevelsen og kraftigt reducere alvorlige senfølger hos børnene.

Professor, overlæge og dr.med., Henrik Hasle, Børnekræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital, er støttet med 893.670 kr.

Undersøgelse af træning under behandling
Projektet undersøger effekterne af struktureret fysisk træning for indlagte børn med kræft i
den første intensive fase af børnenes behandling. Forskerne forventer, at træningen vil
mindske antallet og omfanget af bivirkninger, komplikationer og indlæggelsesdage.

Fysioterapeut og postdoc, Jan Christensen, på Rigshospitalet, er støttet med 550.000 kr.

Opgørelse af retinoblastom-data
Retinoblastom er en sjælden form for kræft i øjet, der primært opstår hos børn under fem år, og som kan have alvorlige, livslange implikationer. Projektet sætter bl.a. fokus på behandlingseffekt, senfølger og socioøkonomiske faktorer, og tidligere patienter tilbydes en genetisk undersøgelse for at sikre diagnostik og behandling af deres børn.

Overlæge og dr.med., Pernille Axel Gregersen, Aarhus Universitetshospital, er støttet med 240.000 kr.

Mere viden om ALL
Projektet vil identificere tidlige risikofaktorer hos danske børn og unge med leukæmiformen, ALL, og opgøre omfanget af senfølger og bivirkninger. Målet er at opnå mere præcis viden, så flere børn med ALL overlever til et godt liv.

Overlæge og dr.med., Thomas Frandsen, BørnUngeKlinikken på Rigshospitalet, er støttet med 3.000.000 kr.

Undersøgelse af ernæringsterapi
Projektet undersøger, om børn med leukæmi får dækket deres ernæringsbehov under
behandlingsforløbet, og om det påvirker følgerne af hhv. kemoterapi og knoglemarvstransplantation. Studiet vil bane vejen for mere effektiv og individualiseret ernæringsterapi, som potentielt vil kunne mindske alvorlige bivirkninger og senfølger hos børnene.

Professor, overlæge og dr. med., Klaus Müller, Børnekræftafdelingen på Rigshospitalet, er støttet med 1.100.000 kr.

RIgshospitalets børnekræftafdeling

Udvikling af hjemmebehandling
Projektet undersøger, om hjemmebehandling med kemoterapi til kræftsyge børn er muligt, om det kan mindske børnenes bivirkninger og aflaste familierne. Forskerne vil, i samarbejde med familierne og det lægefaglige miljø, udvikle tre tilgange til kemoterapibehandling i hjemmet, som herefter skal testes og evalueres.

Cand.scient.san., Helena Hansson, Rigshospitalet, er støttet med 550.000 kr.

Professorat i bioinformatik
De store datamængder, der knytter sig til genanalyser af børnekræft, kræver sikker
dataopbevaring, enorm computerkraft og dyb indsigt i analysernes muligheder. Et
forskningsprofessorat skal sikre den nødvendige kobling mellem børnekræftforskning
og -behandling, genetik, det bioinformatiske fagområde og de specialiserede datamiljøer.

Professor og dr.med., Kjeld Schmiegelow, Børnekræftafdelingen på Rigshospitalet, er støttet med 1.500.000 kr.

Test af saltsyre i CVK
Mange behandlingsrelaterede dødsfald hos børn med kræft sker pga. infektioner fra barnets centrale venekateter (CVK) – som gør det muligt at få medicin direkte ind i blodet. Projektets hypotese er, at brug af saltsyre i CVK’et kan reducere kateter-relaterede infektioner med 75 % – uden bivirkninger. Hypotesen testes hos 220 børn fra de fire danske børnekræftafdelinger.

Lektor, ph.d. og overlæge, Ulrikka Nygaard, Rigshospitalet, er støttet med 1.000.000 kr.

 

Hjernetumor operation

Undersøgelse af genændringer og kræft
Studiet undersøger, om der kan være en genetisk sammenhæng mellem medfødte misdannelser og kræft. Desuden søger projektet at identificere nye arvelige kræftsyndromer gennem screening af hele den genetiske arvemasse hos udvalgte børn og deres familier. Målet er at afdække, hvorvidt kræftscreening vil være gavnlig for børn under 15 år, som er født med misdannelser.

Professor, overlæge og dr.med., Henrik Hasle, Børnekræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital, er støttet med 1.200.000 kr.

Udvikling af ny behandling af AML
Akut myeloid leukæmi (AML) er en alvorlig form for blodkræft, der rammer både børn og voksne. Projektet vil identificere leukæmi-stamceller hos børn med henblik på at udvikle nye og forbedrede behandlingsprincipper målrettet de syge leukæmiceller – og dermed forhåbentlig forbedre overlevelsen og reducere senfølgerne hos børnene.

Professor, overlæge og dr.med., Henrik Hasle, Børnekræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital, er støttet med 220.000 kr.

Reaktivering af immunsystemet
Projektet undersøger, om forbehandling med cellegiften, thiopurin, kan reaktivere immunsystemets evne til at eliminere kræft – og dermed fremme effekten af immunterapibehandling med antistoffer. Derefter vil forskergruppen teste metoden hos 27 børn og voksne med fremskreden kræft. Målet er at øge levetiden for både børn og voksne med uhelbredelig kræft.

Professor og dr.med., Kjeld Schmiegelow, Børnekræftafdeling Rigshospitalet, er støttet med 1.500.000 kr.

Individualiseret kemoterapi for ALL
Den hårde kemoterapibehandling til børn med leukæmiformen, ALL, resulterer i, at 90 % af børnene får bivirkninger. Next Generation Sequencing (NGS) er en ny teknik, der vil forbedre kræftcellemåling under behandlingen. Projektet vil dermed gøre det muligt at justere mængden af kemoterapi mere præcist til det individuelle barns behov. Det vil på sigt kunne øge antallet af børn, der overlever ALL.

Overlæge, Hanne Marquart, Rigshospitalet, er støttet med 592.000 kr.

Reducering af ALL-tilbagefald
I et studie med 30 patienter søger en forskergruppe at afdække, hvorfor visse leukæmiceller overlever kemoterapi, så børn får tilbagefald. Ved hjælp af avancerede genetiske analyser vil forskerne sortere hver enkelt celle og identificere cellens unikke genetik. Det vil hjælpe lægerne til at sammensætte en mere skræddersyet behandling til den enkelte patient, så antallet af tilbagefald forhåbentlig kan reduceres på sigt.

Læge, Signe Modvig, Rigshospitalet, er støttet med 500.000 kr.

Implementering af FAMOS – Støtte til familier til børn med kræft
Projektet, FAMOS, giver psykosocial støtte til børn med kræft og deres familier efter endt behandling, med fokus på at vende tilbage til livet. Resultaterne viser bl.a., at forældrene oplever en reduktion af post-traumatisk stress og depression. I samarbejde med de fire danske børnekræftafdelinger skal der nu arbejdes på, hvordan FAMOS kan forankres i Børnecancerfondens eksisterende psykosociale tilbud, FAVN.

Psykolog, ph.d., lektor og seniorforsker, Pernille Bistrup, Kræftens Bekæmpelse, er støttet med 600.000 kr.

Optimering af protonbestråling
Projektet fokuserer på optimering af protonbestråling til børn og unge ramt af CNS-tumorer (hjerne og rygmarv) med målet om at minimere bestrålingen til det omkringliggende raske væv – og dermed reducere risikoen for alvorlige senfølger som fx sekundær kræft, indlæringsproblemer og organpåvirkning.

Overlæge, Karsten Nysom, Rigshospitalet, er støttet med 355.188 kr.

Identificering af kræftdisponerende syndromer
Studiet vil identificere nye kræftdisponerende syndromer og undersøge langtidsoverlevelse og senfølger blandt børnekræftpatienter – med og uden kræftdisponerende syndromer. Dette skal gøres ved at sammenligne data fra bl.a. Nationalt Genom Center med resultaterne af projektet, STAGING, som siden midten af 2016 har identificeret arvemassen hos alle nydiagnosticerede danske børn med kræft.

Cand. med., Ulrik Stoltze, Rigshospitalet, er støttet med 550.000 kr.

Forståelse for forskellige former af Hodgkin lymfom
Projektet afprøver, om man med kunstig intelligens kan udvikle metoder, der automatisk kan skelne mellem forskellige former for Hodgkin lymfom (lymfeknudekræft). Projektet vil inddrage samtlige tilfælde, der er diagnosticeret blandt unge i Danmark fra 1990-2010. Målet er, at metoden kan bidrage til individualiseret behandling og til forståelse af, hvordan sygdommen opstår og opfører sig.

Læge og ph.d., Henrik Hjalgrim, Statens Serum Institut, er støttet med 560.000 kr.

Større forståelse af T-celler
Immunterapi med brug af såkaldte T-celler udgør en potentiel effektiv behandling for børn med leukæmiformen, ALL, da T-cellerne genkender kræftcellerne som fremmede og tilintetgør dem. Projektet vil bruge DNA-sekventering til bl.a. at finde ALL-specifikke proteiner samt forudsige T-cellernes evne til at genkende ALL-cellerne. Projektet vil bidrage til udviklingen af individualiseret immunterapi til børn med kræft.

Postdoc, Mathilda Degn Vinter, Rigshospitalet, er støttet med 376.000 kr.

Optimering af kvalmeforebyggende behandling hos børn og unge i kemoterapi
Kvalme og opkastning er dominerende bivirkninger til kemoterapi hos børn med kræft, men de varierer dog meget fra patient til patient. Projektet undersøger 100 børn med kræft for at finde patienter, der er i høj risiko for at opleve kvalme og opkastning under behandlingen. Resultaterne vil udmønte sig i en ny og forbedret plan for kvalmeforebyggende behandling, der er skræddersyet til det enkelte barn.

Professor, Kim Dalhoff, Rigshospitalet, er støttet med 500.000 kr.

Fiskeolie til børn under behandling
Under behandling for leukæmiformen, ALL, øges fedtindholdet i blodet, og det kan øge børnenes risiko for betændelse i bugspytkirtlen, blodpropper og knogledød. Forskerne har i et pilotstudie vist, at børn, der indtager fiskeolie under ALL-behandlingen, har et lavere fedtindhold i blodet. Projektet vil nu undersøge, om et dagligt indtag af fiskeolie kan reducere fedtniveauerne i blodet og dermed reducere risikoen for alvorlige senfølger.

Professor, Kim Dalhoff, Rigshospitalet, er støttet med 500.000 kr.

RePlay: Forbedring af den motoriske udvikling
Kræftbehandling af børn medfører mange og lange indlæggelses- og isolationsperioder. For børnene betyder det et nedsat fysisk aktivitetsniveau og manglende udvikling af deres motoriske færdigheder, samt at deres sociale kompetencer hæmmes. Projektet, RePlay, vil gennem leg og bevægelse forbedre den motoriske udvikling og de sociale færdigheder hos børn med kræft i alderen 1-5 år.

Ph.d. og postdoc, Hanne Bækgaard, Rigshospitalet, er støttet med 750.000 kr.

Epigenetik til behandling af knoglekræft
Projekt vil udvikle en metode, så slukkede gener i knoglekræftceller kan aktiveres igen og derved bekæmpe tumorceller indefra (epigenetisk behandling). Metoden skal bruges til at genaktivere seks gener, som fejlagtigt er slukkede, samt slukke for et gen, der fejlagtigt er aktiveret. Genernes betydning for udvikling af knoglekræft skal undersøges, og dette kan danne grundlag for nye og mere målrettede behandlinger.

 

Lektor og cand. scient., Lise Lotte Hansen, Aarhus Universitetshospital, er støttet med 600.000 kr.

Gode resultater fra RESPECT
Pilotprojektet, RESPECT, har siden 2012 arbejdet for at forbedre kræftsyge børns hverdagsliv og livskvalitet ved at lade to af barnets klassekammerater komme på besøg hver 14. indlæggelsesdag samt ved at undervise barnets lærer og skoleklasse i børnekræft. Projektet har vist så lovende resultater, at RESPECT allerede er ved at blive implementeret på alle fire børnekræftafdelinger i Danmark. Samtidig er forskergruppen ved at afslutte dataindsamling og analyse af pilotprojektets primære målsætninger.

Ph.d. og postdoc, Hanne Bækgaard, Rigshospitalet, er støttet med 397.400 kr.

Ny forskningsenhed for behandling af kræftramte børn
Med projektet oprettes en national klinisk forskningsenhed (KFE), som bl.a. skal sikre, at Danmark deltager i flere store internationale behandlingsforsøg og får mulighed for at bidrage mere aktivt til den internationale forskning i endnu bedre behandling af børn og unge med kræft. KFE bliver tilknyttet ”Ny Medicin til Børn med Kræft” på Rigshospitalet, som blev til i 2013 med midler fra Børnecancerfonden.

Overlæge, Lisa Lyngsie Hjalgrim, Rigshospitalet, er støttet med 2.700.000 kr.

Senfølger hos overlevere af akut lymfatisk leukæmi hos børn
Projektet er en del af et nordisk forskningssamarbejde om voksenlivet efter børnekræft (Adult Life after Childhood Cancer in Scandinavia). Studiet søger at afdække risikoen for senfølger efter behandling for børneleukæmi i en undersøgelsesgruppe bestående 55.000 børn med kræft og en nordisk sammenligningsgruppe med 275.000 personer. Hovedformålet med projektet er at mindske børnenes risiko for senfølger.

Professor, overlæge og dr.med., Henrik Hasle, Børnekræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital, er støttet med 360.000 kr

Støt nu Støt Børnecancerfonden

Støt os

Børnecancerfonden er en selvstændig fond, der er 100% afhængig af støtte fra private.

Vælg beløb:

Du støtter:

  • Familier og deres syge børn
  • Forskning
  • Vidensdeling