Protonstråler på vej til Danmark
Op mod 40 børn behandles hvert år i Danmark med røntgenstråler, der øger risikoen for sekundær cancer. Størstedelen af børnene kunne med fordel behandles med protonstråling i stedet, vurderer eksperter. Snart kan det lade sig gøre i Aarhus.
Lige nu har de danske hospitaler kun mulighed for at strålebehandle med røntgen. Røntgenstråler er mindre præcise end protonstråling, hvorfor skaderne på det raske væv er større. det øger blandt andet risikoen for, at patienten udvikler kræft senere i livet. Studier viser en 20 procents forhøjet risiko for sekundær cancer ved røntgenstråler mod tre procent forhøjet risiko ved protonstråling. Der er også større risiko for senfølger ved røntgenstråler.
Børnekræftafdelingerne sender hvert år et lille antal børn med solide tumorer samt hjernetumorer til centre med protonstråling i udlandet. primært til MD Andersson Cancer Center i Houston, Texas samt til centre i Tyskland og Frankrig. men der er udsigt til, at langt flere danske børn med kræft vil få protonstråling i den nærmeste fremtid.
PROTON-ANLÆG KLAR I 2018
På en stor byggegrund ved siden af Aarhus Universitetshospital Skejby tager Dansk Center for partikelterapi langsomt form. Centeret bliver 8.000 kvadratmeter stort med en partikelaccelerator, tre behandlingsrum, et forskningsrum og faciliteter for patienter, pårørende og klinisk personale. Udstyret til protonstråling er dyrere end den mere simple røntgenstråle, og det har taget flere år at finde
den rette beliggenhed. Centeret står klar i 2018 og koster 750 millioner kroner. Investeringen vil særligt komme børnene til gavn.
Ud af de knap 40 børn, som årligt i gennemsnit behandles med røntgenstråler i Danmark, vil 32 med fordel kunne behandles med protonstråling i stedet. Det vurderer et udvalg nedsat af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi – baseret på tal fra Dansk Børnecancer Register. Af de 161 voksne, der strålebehandles årligt i Danmark, vurderes 57 at kunne få gavn af protonkanonen.
Fra 2018 vil kræftpatienter fra hele landet kunne modtage protonstråling på centeret og dermed undgå et udlandsophold på flere måneder. Den korte tur til behandling gør en stor forskel.
”Vi glæder os til, at vi får et protonanlæg herhjemme, da det kan være en stor belastning for en familie med et sygt barn at skulle rejse udenlands i længere tid. selve stråleforløbet varer ofte fem til syv uger, så opholdet i Usa for børnene og deres familier strækker sig ofte over mere end to måneder,” siger Morten Jørgensen, overlæge på Onkologisk klinik og Radioterapiklinikken på Rigshospitalet.
SÅDAN VIRKER RØNTGENSTRÅLING
Strålingen gives ad flere omgange, og for at undgå at skade vævet for meget skydes strålen fra forskellige vinkler. Røntgenstrålen fortsætter et stykke ind i kroppen, før dens styrke mindskes og til sidst stopper. derfor giver den flere skader i et større område end der, hvor kræften sidder.
Røntgenstrålen består af fotoner, der er ioniserende og skaber frie radikaler af molekylerne i vævet. Når cellerne deler sig, skader strålen derfor DNA’et i cellerne, og da kræftceller deler sig oftere, vil de være mere følsomme over for strålingen. Men de raske celler i vævet beskadiges også.
SÅDAN VIRKER PROTONSTRÅLING
Protonstrålen opfører sig anderledes end røntgenstrålen. Protonstrålens kraft kan justeres præcist og stoppes, så kun tumoren får bestråling. Vævet bag tumoren beskadiges derfor ikke.
Strålen ved protonbehandling består af protoner, som er positivt ladede partikler taget fra en atom- kerne. ofte bruges brint, som har en proton og en elektron. For at frigøre elektronerne og få protonerne til at accelerere i strålen, kræves meget høj varme. Derfor er anlægget til protonstråling større og dyrere end røntgen.
