Det er en kendt bivirkning, at kemoterapi ofte kan give kvalme og opkast. Der har hidtil ikke været nok viden om de disponerende faktorer, hvilket gør det svært at give den rette kvalmeforebyggende behandling.
Kan forskelle i vores DNA (arvemateriale) give os svaret?

På baggrund af eksisterende viden ved vi, at over halvdelen af børn med kræft oplever kvalme og opkast som følge af kemoterapi, og det på trods af den forebyggende kvalmebehandling. Forekomsten varierer dog meget fra barn til barn, og der findes ikke tilstrækkelig dokumentation for, hvilke disponerende faktorer, der kan forklare det. Derfor har en forskergruppe undersøgt de disponerende faktorer, der kan føre til kvalme og opkast.

Når teknologien bliver et kerneelement i forskningen

Forskerne fik udviklet en APP til registrering af kvalme og opkastepisoder. Det gjorde registreringen nem for forældrene og var et godt redskab for forskerne, da de havde data i realtid. Dette er også godt nyt for fremtidig forskning.

Resultaterne var overraskende – desværre i negativ forstand. Det viste sig, at langt mere end halvdelen af børnene, som ellers først antaget, oplever kvalme og opkast. Det betyder, at der er børn, som eksempelvis kan have gavn af yderligere kvalmeforbyggende behandling.

DNA kan afsløre børnenes risikoprofiler

Forskningsresultaterne viste, at ca. 1/4 af børn og unge har kvalme eller opkast allerede inden behandling med kemoterapi. 3/4 af børnene oplever kvalme eller opkast under behandlingen og i de efterfølgende dage.

Forskerne fandt forskelle i børnenes DNA, som er forbundet med en øget risiko for kvalme og opkast. Dermed er der nu mulighed for at identificere de børn, som kunne have gavn af yderligere kvalmeforbyggende behandling mens andre, der ikke har de disponerende forskelle i deres DNA, kan modtage mindre medicin, som de med al sandsynlighed ikke har brug for.

Studiet viste også, at børn med tendens til køresyge har mere end fem gange forøget risiko for kvalme og opkast det første døgn efter behandling med kemoterapi, og svaret findes formodentligt i deres DNA. Børn med svær kvalme og opkast i det første døgn efter kemoterapien har mere end ti gange forøget risiko for fortsat at opleve kvalme og opkast i de efterfølgende dage.

Fra forskning til praksis

Disse resultater har helt konkret udmøntet sig i ændret praksis. På baggrund af forskningsresultaterne, er der udarbejdet en ny behandlingsvejledning (protokol) som også allerede er implementeret. Det vil med al sandsynlighed føre til, at færre børn oplever kvalme og opkast i lige så høj grad, som vi ser i dag. 

Fakta om projektet

Primært finansieret af Børnecancerfonden med 1.634.951 kr.

Problem

• Kvalme og opkast opleves af mere end halvdelen af børn og unge i behandling med kemoterapi.
• Forekomsten varierer meget fra barn til barn, men der findes ikke tilstrækkelige undersøgelser, der belyser de individuelle faktorer, som kan disponere til kvalme og opkast.

Formål

• Projektet ønsker at identificere forskelle i børnenes DNA og undersøge betydningen af individuelle faktorer for forekomsten af kvalme og opkast hos børn og unge i forbindelse med behandling af børnekræft.
• Resultaterne skal bruges til at udarbejde en ny behandlingsvejledning (protokol), der er mere skræddersyet til det enkelte barn.

Metode og tidsplan

• Det kliniske forsøg startede i marts 2019 og var gennemført i september 2020.
• Projektet inkluderede 101 børn i behandling med kemoterapi. Patienternes symptomer blev registreret i en APP, som forskerne fik udviklet til projektet.
• Forskerne sammenholdte patienternes registreringer med mulige risikofaktorer for kvalme og opkast, herunder forskelle i DNA.

Forskerne og andre bag projektet

A. Eliasen
K. Dalhoff
R. Mathiasen
K. Schmiegelow
C. Rechnitzer
AB. Schelde
DA. Perwitasari
D. Tsuji
J. Brok

Der er d.d. publiceret to publikationer og yderligere to er på vej.