My overlevede kræften trods alle odds

My er ét af de børn, der har gennemgået urimeligt hårde behandlinger for at blive rask igen efter en kræftdiagnose. Kun tre måneder gammel fik hun konstateret en sjælden spædbarnsleukæmi. Mød My og hendes forældre i klippet nedenfor.

Hård intensiv behandling

My starter i intensiv behandling med kemoterapi, for at få sygdommen under kontrol. Grundet den aggressive sygdom, My’s lave alder og risikoen for tilbagefald, skal hun knoglemarvstransplanteres for at sikre hende de bedste betingelser for at blive rask. Transplantationen går godt, men desværre opstår der en sjælden, voldsom bivirkning, som forringer blodgennemstrømningen i Mys lungekredsløb.

Det lille hjerte belastes

Den dårlige cirkulation resulterer i, at My pludselig stopper med at trække vejret. Straks bliver hun overflyttet til intensivafdelingen, hvor lægerne lægger hende i både respirator, dialyse, My’s hjerte kæmper og hun har svært ved at holde blodtrykket oppe. My gennemgår herefter en af tre hjerteoperationer, og bliver lagt på hjerte- lunge maskine for at aflaste hendes lille krop.

”Det var frygteligt, hun havde slanger og dræn alle steder, og bare de rykkede lidt på hende, blev hendes tilstand forværret. Lægerne fortalte os, at de havde ryggen mod muren, og at det nu var My, som skulle vise, at hun ville livet. Det er en forældres værste mareridt ikke at vide, om ens barn overlever”.

Mathilde, mor til My

Tegn på bedring

Heldigvis begynder My at vise tegn på bedring, og efter 21 dage i respirator slår My endelig øjnene op. Både læger og familie er lettede, men en MR-skanning afslører, at det voldsomme forløb har haft konsekvenser og at My desværre har erhvervet sig en hjerneskade.

Kræftfri men ikke uden omkostninger

My er i dag kræftfri. Men den farvestråledende SuperSnøre er et bevis på det hårde behandlingsforløb My og hendes familie har været igennem. Mys Supersnøre tæller nemlig mere end 650 perler og er næsten 8 meter lange.  My er ét af de mange børn, der er mærket af den intensive behandling.

Behandlingen er hård for den lille barnekrop

Børn får andre og mere agressive kræftformer end voksne. På grund af den intensive og hårde behandling, lever mere end hvert 2. barn, som har overlevet kræften, med senfølger som fx knogleskørhed, organskader, infertilitet, diabetes, angst og hovedpine.
Illustrationen her på siden, er et eksempel på hvad et konkret barn, som var i kræftbehandling i 2 ½ år skulle igennem.

Vi arbejder bl.a for forskning i bedre behandlinger,  og vores mål er, at alle børn skal overleve kræft til et liv uden senfølger

Hjælp os med at nå vores mål

Børnecancerfonden arbejder kun for børn med kræft

Adskillige kemobehandlinger, en knoglemarvstransplantation og et hjertestop senere er My i fuld gang med at kæmpe sig tilbage til livet gennem genoptræning. Takket være Børnecancerfondens SuperSnøre er det hårde forløb blevet lettere at håndtere for familien.

TV2 ØSTJYLLAND har været hjemme hos My og hendes familie for at høre, hvordan Børnecancerfondens SuperSnøre hjælper dem gennem en barsk tid.

Børnecancerfonden er den enkeltorganisation, der har støttet mest forskning i børnekræft i Danmark. Vi er 100 procent afhængige af private donationer, hvis vi fortsat skal finansiere projekter som SuperSnøren og sikre bedre behandling til børn med kræft.

Støt Børnecancerfonden fast med blot 25 kr./md., så bliver du en del af styrken for børn som My.

Vælg her, hvad du vil støtte:

           .         

Støt nu Støt Børnecancerfonden

Støt os

Børnecancerfonden er en selvstændig fond, der er 100% afhængig af støtte fra private.

Vælg beløb:

Du støtter:

  • Familier og deres syge børn
  • Forskning
  • Vidensdeling