Moderne stråleterapi til børn
I Danmark rammes hvert år ca. 150 børn af kræft, Langt de fleste børn overlever deres sygdom og kan leve et ganske normalt liv efterfølgende.
Bragt i BØRN & cancer no. 14, 2010
Af Thomas Björk-Eriksson, overlæge, M.D. Ph.D. assoc. prof, Morten Jørgensen, overlæge, Camilla Lucht, sygeplejerske, alle Radioterapiklinikken, Rigshospitalet
Af de ISO tilfælde er ca. 1/3 leukæmi og kræft i lymfekirtlerne (hæmatologiske sygdomme), 1/3 er hjernesvulster og 1/3 er forskellige andre typer af kræft, fx svulster i muskler og knogler (sarkomer).
Behandlingen af ovennævnte kræftsygdomme er kirurgi og kemoterapi — i visse tilfælde efterfølgende suppleret med stråleterapi. Prognosen for overlevelse af kræft hos børn er over de seneste 20 år forbedret væsentligt i Danmark. Dette skyldes bedre kirurgi, nye former for kemoterapi og understøttende behandling, samt en forbedret strålebehandling. Forbedrede former for undersøgelse med CT-, MR- og PET/CT-skanning har også bidraget til en bedre diagnostik og dermed en bedre prognose.
Strålebehandling
30-40 % af børn med kræft stifter bekendtskab med strålebehandling under deres sygdomsperiode. Efterfølgende vil vi kort beskrive de forskellige former for strålebehandlinger, deres virkning og bivirkninger.
Strålebehandling beskadiger kræftcellernes kromosomer. Derved dræbes kræftcellerne. Desværre kan man ved strålebehandling ikke undgå at bestråle de raske celler omkring kræftcellerne. Derfor skal strålebehandlingen deles op i mindre doser over en længere periode, således at raske celler kan nå at “komme sig” mellem hver behandling. Der findes forskellige typer af strålebehandling:
- Den hyppigste form er strålebehandling givet udefra, kaldet ekstern strålebehandling.
- En anden form er brachyterapi. Her indføres en radioaktiv kilde i svulsten — eller meget
- tæt på denne.
Desuden findes isotopbehandling, som udføres ved at indsprøjte radioaktive stoffer i blodbanen. Den sidste form anvendes fx ved kræftsygdomme i skjoldbruskkirtlen og ved neuroblastom.
Stråleplan for svulst i lillehjernen
Figur I. Stråleplan for børn som strålebehandles med RapidArc alternativt 3D-CRT mod hjernen og rygmarven pga. svulst i lillehjernen (medulloblastom).
Fremgangsmåde
Før man kan starte den eksterne strålebehandling foretages en omhyggelig planlægning. I denne planlægning indgår fastlæggelse af, hvordan patienten skal ligge under strålebehandlingen, gennemførelse af CT-skanning samt fastlæggelse af området, der skal strålebehandles og såkaldte risikoorganer, fx rygmarv, øjne, nyrer og andre organer.
Risikoorganer er særligt følsomme for strålebehandling. Man ønsker derfor at give disse så lille en dosis som muligt. Når stråleplanen — med fastlæggelse af risikoorganer samt hvor, der skal bestråles og hvor kraftigt, der skal bestråles — foreligger, kan barnet starte sin behandling, figur I.
Strålebehandling kan foregå ved, at barnet er vågent eller bedøvet, hvilket afhænger af barnets alder og evne til at ligge stille. Det er utrolig vigtigt, at barnet kan ligge stille i samme position under hver behandling, for at strålerne virker bedst muligt og rammer præcist. Til at hjælpe barnet med at ligge stille kan man anvende musik eller videofilm under strålebehandlingen. Som en del af planlægningen har forældre og barn en forberedende samtale med en læge og en sygeplejerske, inden behandlingen går i gang.
Bivirkninger
Strålebehandling har desværre, som så mange andre behandlinger, bivirkninger. De raske celler bliver også påvirket af strålebehandlingen med risiko for akutte såvel som senere kommende bivirkninger. Akutte bivirkninger kan være rødme i huden og smerter fra slimhinder. Senere kommende bivirkninger kan fx være væksthæmning af knogler, mangel på hormoner eller risiko for nye ondartede sygdomme senere i livet.
Forskere over hele verden forsøger at finde nye metoder for at reducere senere kommende bivirkninger af strålebehandling. Man forsøger fx at reducere størrelsen på det område, der bestråles samt hvor kraftigt, der skal bestråles.
Der findes forskellige metoder til at opnå dette:
I.
Den hyppigste form for strålebehandling, der anvendes i dag, er røntgenstråling (fotoner), som skabes i en såkaldt lineær accelerator. Den mest almindelige teknik til røntgenstråling er en såkaldt 3-dimensional, conformal strålebehandling, figur (3D-CRT). Denne behandling bygger på planlægning efter CT-skanning med definition af stråleområdet i 3 dimensioner.
III.
En tredje metode er stereotaktisk strålebehandling, enten på en lineær accelerator eller med en såkaldt gammakniv. Her kan bestrålingen yderligere koncentreres mod præcist det område, der skal behandles. Denne behandling har den fordel, at bestråling af det raske væv reduceres yderligere. Ulempen er imidlertid at feltets størrelse er begrænset af teknikken. Nogle svulster er derfor for store til denne behandling.
II.
Der findes nye metoder, fx intensitetsmoduleret strålebehandling og intensitetsmoduleret buebehandling fx RapidArc TM, figur I, (IMRT, 1MAT). Begge typer bygger på 3-dimensional planlægning efter CT-skanning. Disse metoder reducerer også dosis til risikoorganer. Der er en risiko for, at en større del af det raske væv bestråles, hvis man anvender disse typer af behandling. Imidlertid opvejes dette af, at strålebehandlingen er mindre kraftig. Ved denne behandlingsform forsøger man at reducere senere kommende bivirkninger i det omfang, det er muligt.
IV.
Et alternativ til røntgenstråling er den såkaldte protonstråling. Fordelen med protonstråling er, at man minimerer bestrålingen til de risikoorganer, der ligger tæt ved det område, der skal bestråles. I dag findes et lille anlæg i Uppsala i Sverige, som varetager denne type strålebehandling, men også andre steder i Europa fx i Tyskland behandles med denne metode. I de tilfælde hvor det er relevant at anvende denne behandlingsmetode, sendes barnet til et af disse steder for at få behandlingen. Sandsynligvis vil denne form for strålebehandling i fremtiden blive en meget vigtig metode til helbredelse af børn med kræft, fordi den reducerer risikoen for akutte såvel som senere kommende bivirkninger. Læs mere her.
hvilken metode er bedst?
Der er mange faktorer, der er afgørende for, hvilken bestrålingsmetode, der vælges til det enkelte barn. De faktorer, der typisk indgår i fastlæggelse af bestrålingsmetode er svulstens størrelse, hvor tæt svulsten sidder på risikoorganer samt hvor kraftig bestråling, der er påkrævet. De forskellige faktorer indgår i en individuel vurdering og fastlæggelse af den mest optimale strålebehandlingsmetode for barnet.
