Moderne behandling sætter også sine spor

Med nye behandlingsprotokoller følger nye senfølger. Senfølgeklinikken på Rigshospitalet holder godt øje med overleverne.

Langt fra alle overlevere efter børnekræft skal frygte følger af sygdommen senere i livet. Overlæge Catherine Rechnitzer har været tilknyttet senfølgeklinikken på Rigshospitalet siden 1998, og hun deler de cirka 5000 overlevere i Danmark efter børnekræft herhjemme op i fire grupper.

De fire grupper udgør:

30

procent

har ingen gener.

30

procent

oplever mindre gener, der ikke nedsætter livskvaliteten væsentligt, for eksempel tandskader.

30

procent

oplever alvorlige problemer som for eksempel nedsat syn og infertilitet.

10

procent

er så skadede, at de ikke kan leve et selvstændigt liv.

 

Behandlingsformen har betydning

Behandlingsformen er afgørende for, hvilke senfølger børn og unge risikerer senere i livet.
Gruppen, der klarer sig bedst, er overleverne efter nyrekræft. Også leukæmipatienter, der ikke har fået strålebehandling eller intensiv kemoterapi, oplever få gener. Risikoen for senfølger indgår i overvejelserne, når lægerne planlægger et behandlingsforløb. Strålebehandling benyttes stadig i særligt vanskelige tilfælde af hjernetumorer, og selvom dosis er under halvdelen af det, man tidligere brugte, vil den have en skadelig langtidseffekt.

”Jeg har enkelte gange oplevet familier frabede sig strålebehandling, da de forstod omfanget af senfølgerne.” Catherine Rechnitzer, overlæge og leder af Senfølgeklinikken på Rigshospitalet.

I takt med nye behandlingsprotokoller opstår nye mønstre i senfølgerne. En række senfølger er derfor forsvundet i tabellerne i løbet af de seneste 20 år. Da senfølgeklinikken startede i 1995, holdt personalet særligt øje med fedme blandt leukæmipatienter og mavesår på grund af mavesyre.

Ny medicin og bedre ernæring med hjælp fra diætisterne har rettet op på begge dele. Til gengæld er nye senfølger dukket op. Lige nu forskes der på Rigshospitalet blandt andet i diabetes 2 som senfølge til børnekræft og kemoterapibehandlingens påvirkning af bugspytkirtlen hos leukæmipatienter – forskningsprojekter, der støttes af Børnecancerfonden.

milepæle i senfølger

Støt nu Støt Børnecancerfonden

Støt os

Børnecancerfonden er en selvstændig fond, der er 100% afhængig af støtte fra private.

Vælg beløb:

Du støtter:

  • Familier og deres syge børn
  • Forskning
  • Vidensdeling