Majas historie

Maja Cool Camp

Sociale aktiviteter, hvor kræftsyge børn og unge kan være sammen, betyder meget for deres trivsel. Derfor finansierer Børnecancerfonden årlige sommercamps med ‘Cool Camp' for kræftsyge unge fra 13-18 år og deres søskende.


Opholdene er baseret på en model for terapeutisk rekreation, hvor de unge gennem aktiviteter får mulighed for at glemme hverdagens alvor og have det sjovt med andre ligesindede.

Sidste sommer var Maja på 17 år deltager på Cool Camp. Som 6-årig fik Maja konstateret en tumor i hjernen. På grund af dens placering kan tumoren aldrig fjernes helt, og senest for tre år siden blev Maja opereret igen, da tumoren begyndte at røre på sig. Tumoren har samtidig medført, at Maja døjer med kroniske bivirkninger som f.eks. tunnelsyn.

“Nogle gange kan man godt føle, at hele verden er imod én, fordi det er sjældent, at folk forstår det man har været igennem og de udfordringer, man kæmper med. På Cool Camp er mange af de andre i samme situation. Man kan tale om hvad som helst og samtidig forstå hinanden, og jeg har fået en masse nye, gode venner,” fortæller Maja.

Udover nye venskaber, byder Cool Camp også på både fysiske, sociale, kreative og personlige udfordringer, som har til formål at øge de unges selvværd, selvstændighed og selvtillid og give dem værktøjer til at håndtere fremtiden.

“Det er ret fantastisk, alt dét man har udrettet på campen. Man bliver enormt stolt af sig selv, fordi man kan meget mere end man tror, selvom man har nogle skavanker. Det er helt sikkert med til at rykke grænserne for, hvad man tør at kaste sig ud i. Det er bare mega fedt.“

Børnecancerfonden finansierer primært forskning i behandlingen af børnekræft, men støtter også kræftsyge børn direkte under og efter behandlingsforløbet.

Sms GIV til 1217 og giv et bidrag på 125 kr. eller støt os via Mobilepay på 4049 4833.

Støt nu

Støt nu Støt Børnecancerfonden

Støt os

Børnecancerfonden er en selvstændig fond, der er 100% afhængig af støtte fra private.

Vælg beløb:

Du støtter:

  • Familier og deres syge børn
  • Forskning
  • Vidensdeling