Mads Z’s historie
Når man har kræft som barn, oplever man svære ting, som giver livet en alvor, i en tidlig alder. Mads har oplevet mere end de fleste. ”Det at have kræft har påvirket mit liv på mange måder, men jeg er allermest ked af, at kræften har frataget mig muligheden for at få børn”, fortæller Mads Ziegler.
I 2007, da Mads er syv år gammel, får han konstateret leukæmisygdommen AML, efter en periode med smerter i benene. AML ses hos omkring seks børn om året i Danmark og er så aggressiv, at den skal behandles meget intensivt. Forud venter Mads et halvt års behandlingsforløb, som indebærer kemoterapi, stråling og stamcelletransplantation.
”Min mor var bange for, at jeg ville dø. Det var ikke en rar følelse at se sine forældre kede af det. Jeg blev urolig, men jeg forstod egentlig ikke, hvad jeg var urolig over. Sygdommen var mit liv nu, og jeg ville bare have det overstået”.
På grund af den intensive behandling er Mads indlagt i længere perioder på børnekræftafdelingen. Her får han en masse nye venner, bl.a. Fabian, der er jævnaldrende, og som også har leukæmi. De to bliver hurtigt uadskillelige, og sammen fordriver de tiden under deres behandling med at lege og spille Pokémon.
I en periode har Fabian fået det dårligere og dårligere, og en dag er hans tilstand så forværret, at han går i koma og bliver lagt i respirator. Men lægerne kan desværre ikke redde hans liv.
”To dage tidligere havde vi leget sammen som altid, og nu skulle jeg pludselig aldrig se ham igen. Det er virkelig svært at forholde sig til, når man er syv år gammel”, fortæller Mads.
Trods sorgen over tabet af sin bedste ven, reagerer Mads’ krop heldigvis godt på behandlingen. Efter en stamcelletransplantation og en måned i isolation, erklæres Mads endelig kræftfri i december 2008. Men de mange måneder i sengen og alvorlige bivirkninger af den intense behandling, som f.eks. slimhindeløsning, har medtaget Mads’ krop, og han må genoptræne i flere år for at lære at gå igen.
I dag er Mads 17 år, går i 10. klasse og er for længst kommet ud på den anden side af behandlingsforløbet. Men sygdommen vil fortsat påvirke Mads resten af livet – både fysisk og mentalt. Mads har bl.a. nedsat immunforsvar og nerveskader, som betyder, at hans ben ikke kan tåle at blive belastet. Men det der fylder mest i Mads’ bevidsthed er, at han aldrig får mulighed for selv at få børn, fordi strålebehandlingerne har gjort ham steril.
”Jeg er glad for, at det var dengang, og ikke nu jeg er blevet syg. I min verden kunne jeg ikke dø af det. Det strejfede mig aldrig, at det også kunne ske for mig. Bekymringer og tanker om, hvad jeg egentlig har været igennem, er først kommet med teenagealderen. Men dét at jeg oveni har nogle fysiske udfordringer gør, at man aldrig slipper det helt”.
Tak for at vi må dele din historie Mads.
I dag overlever fire ud af fem børn en kræftdiagnose. Men halvdelen af dem, der overlever, har mere eller mindre alvorlige senfølger, der ofte præger resten af deres liv. Der er derfor brug for meget mere forskning, så vi kan forbedre behandlingen af børnene og dermed give alle børn et godt liv uden senfølger.Du kan også støtte kræftsyge børn og unge med et bidrag her
