Liams historie

"Det hele gik så hurtigt, at vi knap nok nåede at indstille os på den nye virkelighed. Jeg nåede slet ikke rigtigt at tænke. Min krop rystede bare."

-“Jeg forstår ikke, at han kunne sidde og synge og være glad, med alt den medicin han fik. Han har bare været så sej gennem det hele, men der har selvfølgelig også været mange dage, hvor han gik ind i sig selv og var meget ked af det” sagde Mia, der er mor til Liam på 5 år, som har leukæmiformen ALL.

Liam fik for to år siden konstateret leukæmi. Hans mor fortæller, at det startede med kraftig næseblod efterfulgt af feber og tiltagende bleghed. Familien tog derfor til lægen og fik taget blodprøver. De viste, at Liam havde en meget lav blodprocent på kun 2 %. De blev derfor straks sendt på hospitalet til flere prøver, som viste, at han havde leukæmi.

“Det hele gik så hurtigt, at vi knap nok nåede at indstille os på den nye virkelighed. Jeg nåede slet ikke rigtigt at tænke. Min krop rystede bare,” sådan fortæller Mia om reaktionen, da de fik Liams diagnose.

Efter diagnosen begyndte Liam hurtigt i kemoterapi, som tog hårdt på ham. Det gik meget ud over hans ben, og han mistede evnen til at gå. Han har derfor skulle lære at gå igen. Undervejs fik han også forhøjet fedt i blodet, som især viste sig i det ene ben, der pludselig var større end det andet. Og igen gik ud over hans gang.

I marts to år efter diagnosen, nåede familien endelig den dato, hvor Liams behandling var færdig, og Liam er nu rask, og går nu til tjek hver måned. Liam er i gang med at starte op i børnehaven igen, som er lidt en omvæltning, men heldigvis er han en glad og positiv dreng.

Leukæmi ALL er den hyppigste kræftform, der rammer børn. Det er derfor også én af de kræftformer, som lægerne gennem mange års forskning er blevet rigtigt gode til at behandle og helbrede. Vi er nået langt, men vi er ikke i mål endnu.

Støt børn som Liam via MobilePay 78502.

Støt nu. 

Støt nu Støt Børnecancerfonden

Støt os

Børnecancerfonden er en selvstændig fond, der er 100% afhængig af støtte fra private.

Vælg beløb:

Du støtter:

  • Familier og deres syge børn
  • Forskning
  • Vidensdeling