Jonas’ historie

Jonas med kræft

Kræftbehandling af Jonas' hjernetumor gjorde, at han mistede evnen til at gå og spille fodbold.

Tilbage i 2018 fik Jonas konstateret kræft i hjernen. Allerede efter et par dage begyndte Jonas for alvor at mærke konsekvenserne ved behandlingen: Håret faldt af, han fik “måne-ansigt”, øget appetit, uro i kroppen og følelserne sad udenpå tøjet.

Efter nogle uger mistede Jonas evnen til at gå og spise, da han var så afkræftet af behandlingen. Det gjorde at Jonas endte i kørestol – og det var ikke kun fysisk, at behandlingen påvirkede Jonas. Det satte også sine spor psykisk. Jonas blev udredt på hjerneskadecenteret, og det viste tydeligt, at behandlingen har givet ham store udfordringer med bl.a. hukommelsen, og han har fået indlæringsvanskeligheder.

Efter længere tids ro, begyndte Jonas at gå til genoptræning. Han var fast besluttet på at komme helt ud af kørestolen og ud i haven for at sparke til en bold igen.

Heldigvis har tumoren ikke udviklet sig siden sidste strålebehandling og er nu i bero. Selvom det er positivt, at tumoren er i bero, så kan familien ikke glæde sig helt endnu:

“Der er stadig en frygt hver gang Jonas skal til en ny scanning. En frygt for om tumoren stadig er i bero” fortæller Jonas’ mor.

Du kan være med til at støtte forskning i børnekræft, der hjælper børn som Jonas. Støt vores arbejde på MobilePay 78502.

Støt nu Støt Børnecancerfonden

Støt os

Børnecancerfonden er en selvstændig fond, der er 100% afhængig af støtte fra private.

Vælg beløb:

Du støtter:

  • Familier og deres syge børn
  • Forskning
  • Vidensdeling