Fremtiden ligger i fryseren
Behandling med kemoterapi kan være så intensiv, at den ødelægger børns mulighed for selv at få børn senere i livet. På Rigshospitalet nedfryser man derfor æggestokke og testikelvæv i håb om at kunne bruge dem til fertilitetsbehandling i fremtiden.
For piger er der særlige former for kemoterapi, der påvirker æggestokkene i en sådan grad, at æggene i ovariet kan gå til grunde. Claus Yding Andersen, professor på Rigshospitalet, er i fuld gang med et projekt støttet af Børnecancerfonden, som undersøger mulighederne for, at piger i kræftbehandling kan bevare deres fertilitet.
Piger, der skal igennem kemoterapi, der nedsætter fertiliteten, får tilbudt at få udtaget en æggestok, inden behandlingen går i gang. Rigshospitalet har lige nu nedfrosset 175 æggestokke fra danske piger under 18 år, hvilket er det højeste antal på noget hospital i verden.
”Vi har ikke gennemført en fuld graviditet i Danmark endnu, og jeg tør ikke sætte årstal på, hvornår det bliver. Men metoden er brugt i Belgien på en 22-årig kvinde, som fødte i forsommeren 2015, så det er kun et spørgsmål om tid.”
Professor Claus Yding Andersen, Rigshospitalet.
HJÆLP TIL DRENGE
Lægerne har frosset æggestokke ned siden 1999. Men det har det været svært at give håb til drenge med kræft. Udfordringen er, at drengene ofte ikke er kommet i puberteten og derfor ikke kan aflevere en sædprøve. Men forskning i testikelvæv kan være på vej med løsningen. Forsøgene med testikelvæv er nået så langt, at Rigshospitalet siden 2013 har givet det som klinisk tilbud. Det er en lille operation, hvor lægerne udtager væv fra testiklen. Selvom drengen endnu ikke producerer sædceller, er vævet ophav til sædcellerne, og de celler overlever, når det tøes op fra 200 minusgrader.
INGEN SIKKERHED
Ingen har gennemført selve vævstransplantationen, og der er ingen sikkerhed for, at vævet kan give fertiliteten tilbage, understreger Claus Yding Andersen.
”Vi kan ikke love drengene noget. Men ved at få væv i banken er der en mulighed. Lige nu går det rigtigt hurtigt med stamcelleforskningen, og de her drenge er så små, at de først vil få brug for vævet om 15-20 år. Der er vi utvivlsomt meget længere i arbejdet.”
Professor Claus Yding Andersen, Rigshospitalet.
I Danmark er der lige nu nedfrosset testikelvæv fra 25 drenge – gruppen inkluderer både børn med kræft og drenge med Klinefelters syndrom, der også påvirker fertiliteten.
