“Den første tid var barsk, for Frederik havde så mange bivirkninger. Hver gang, at der opstod en ny, tænkte vi, at nu kan det da ikke bliver værre, men det blev det,” siger Tine, mor til Frederik, der har haft leukæmi.

Frederik kom i behandling for sin kræftsygdom i 2003. Han skulle have været færdigbehandlet i maj 2006, men to måneder før han var færdigbehandlet, fik han tilbagefald.
Beskeden var, at han skulle knoglemarvstransplanteres for at blive helbredt.

“Tiden, mens vi ventede på en egnet donor, var rædselsfuld. Udover det faktum, at hvis de ikke fandt en egnet donor, ville han dø af sin kræftsygdom, så skulle han igen udholde smerterne fra kemoens bivirkninger” fortæller Tine.

Frederik fik samtlige af de bivirkninger, som kemoterapien potentielt kunne give. Han fik kemo-forgiftning, der bl.a. betød, at Frederik i en periode var blind og fik epilepsi. Heldigvis genvandt Frederik det meste af sit syn. Epilepsien er desværre stadig en senfølge, han lever med den dag i dag.

Efter Frederik var færdigbehandlet i 2007, stod familien med en ny kamp. Frederik havde været isoleret fra omverdenen i godt 5 år, og han skulle nu lære at komme ud blandt andre mennesker og skolekammerater. Frederik havde en helt anden og tungere bagage med end andre børn på sin alder, og det skabte store udfordringer i skolen. Og ikke nok med det, så havde han, og får stadig 15 år efter, alvorlige kroniske senfølger, han skal leve med resten af livet.

Historier som Frederiks er et bevis på, at forskning i senfølger er meget vigtigt. Det er ikke nok at helbrede børnene, vi skal også helbrede dem til et liv med livskvalitet på niveau med deres jævnaldrende.

Børnecancerfonden støttede fem forskningsprojekter alene i 2021, som har hovedfokus på forskning i senfølger. Læs mere om forskningsprojekterne her.

Forskning er det bedste håb, vi kan give børn med kræft. Støt forskning i børnekræft på 78502.