Emils historie
Invaliderende træthed, synlige eftervirkninger og sociale udfordringer efter måneder på hospitalet væk fra venner og skole. Det er virkeligheden for de 200 danske børn, der hvert år får kræft. De søger derfor fællesskabet med jævnaldrende, der ved, hvad det vil sige at have en kræftsygdom, for i det selskab findes en særlig forståelse. Næste weekend inviterer Børnecancerfonden til det årlige landstræf, og 15-årige Emil Jæger skal med for anden gang.
”Mit liv ændrede sig, da jeg blev syg og startede i behandling. Jeg plejede at gå til bueskydning og være sammen med vennerne, men det kunne jeg ikke længere. I dag er jeg overgået til vedligeholdelsesbehandling, men jeg er stadig ofte for træt og mangler overskud til lave noget efter skole”, siger Emil, der blev syg, da han var 13 år.
Dagen før nytårsaften blev Emil indlagt på Rigshospitalet med mistanke om akut leukæmi (ALL). Diagnosen blev hurtigt bekræftet, og han startede i behandling med kemoterapi d. 3. januar 2015.
”Nu er det sådan, det er, tænkte jeg, og det forbliver sådan det næste stykke tid. Så det skal jeg bare igennem. Det var dog ret kedeligt at være indlagt. Jeg boede nærmest de første mange måneder på Rigshospitalet, og der er ikke så meget at lave, men så kom jeg heldigvis med i et projekt, hvor jeg fik besøg af nogle af mine klassekammerater på hospitalet. Det var rart”, fortæller Emil.
Det tager 2,5 år at behandle akut leukæmi (ALL), og især det første halve år er behandlingen med kemoterapi intensiv. Emil oplevede som mange andre kræftsyge børn bivirkninger ved kemoterapi og fik bl.a. en smertefuld betændelse i bugspytkirtlen og blodnæse, der varede i fire timer, hvor Emil mistede meget blod. Men savnet af en hverdag med skolekammeraterne har gjort næsten lige så stort indtryk på Emil som den hårde behandling.
”Jeg var indlagt sidste halvår af 7. klasse og i starten af 8. klasse. Fagligt var der ikke sket det store, mens jeg var væk, men mine klassekammerater var begyndt at holde fester, som jeg af gode grunde ikke blev inviteret til.” Emil fortæller videre:
"I starten var det ok, for da havde jeg alligevel ikke overskud til at tænke på det, men senere blev det træls ikke at kunne være en del af fællesskabet”.
I marts i år afsluttede Emil den intravenøse kemoterapibehandling. Han er nu i vedligeholdelsesbehandling med kemoterapi i tabletter og er efter planen færdigbehandlet næste sommer. Kemoterapien udmatter stadig hans krop, og han må ofte hvile sig i stedet for at være sammen med vennerne. Så Emil glæder sig til at være sammen med alle de andre unge på Børnecancerfondens landstræf.
”Det bliver fedt at være sammen med de andre igen, og der er også altid nogle spændende aktiviteter på landstræffet – tit noget, man ikke har prøvet før. Det føles rigtigt godt at udfordre sig selv med fx sport, når man er syg, for så føler man, at man er normal igen”.
Tak fordi du vil dele din historie, Emil.
Børnecancerfonden holder hvert år arrangementer for børn og unge med kræft, hvor de får et frirum sammen med jævnaldrende, der ved, hvordan det er at have kræft. Du kan også støtte kræftsyge børn og unge med et bidrag her
