Bjørks historie
Bjørk på 14 år får i sommer 2016 et tilbagefald, efter en ellers vellykket behandling for leukæmisygdommen AML i 2012. Beskeden kommer som et lyn fra en klar himmel for både familie og læger, da det nu er flere år siden, at Bjørk afsluttede behandlingen.
Ved tilbagefaldet skal Bjørk gennemgå to skrappe kemokure og en knoglemarvstransplantation i håbet om at blive rask igen. I den forbindelse har børn og unge som Bjørk brug for både omsorg, støtte og positive oplevelser, fordi tiden under behandling kan være umenneskelig hård at komme igennem, og samtidig ofte er præget af smertefulde bivirkninger.
Der er derfor også god grund til at fejre milepælene undervejs i behandlingsforløbet – såvel store som små.
For at Bjørks knoglemarvstransplantation overhovedet kan lade sig gøre, skal hendes immunsystem midlertidigt sættes ud af kraft. Dette gøres ved brug af en kraftig kemoterapi, som slår Bjørks egne stamceller ’ihjel’. Ved hjælp af en donor ’fødes’ Bjørks stamceller på ny, så hendes krop kan angribe de tilbageværende leukæmiceller. Dagen for genfødslen af Bjørks stamceller bliver derfor markeret med en ekstra fødselsdag, som fejres med både flag, sang og balloner på Rigshospitalets børnekræftafdeling.
Indtil de nye celler begynder at virke, er Bjørks immumsystem dog ude af stand til at nedkæmpe eventuelle virusinfektioner, og derfor skal Bjørk tilbringe flere uger i isolation, før hendes krop igen er modstandsdygtigt.
Efter hele fem uger i isolation på en enestue, får Bjørk endelig lov til at blive udskrevet fra hospitalet, og som en afslutning på hendes gennemgribende forløb, bliver Bjørk og hendes familie flaget ud af Rigshospitalet til tonerne af smuk klassisk musik.
”Fejringerne af milepælene bliver nogle helt særlige mærkedage, som vi altid vil huske og mindes”, fortæller Bjørks far, Peder.
Tak til Bjørk og hendes familie for at vi for dele jeres historie.
Børnecancerfonden finansierer primært forskning i behandlingen af børnekræft, men støtter også kræftsyge børn og deres familier under behandlingsforløbet. Bl.a. har vi gennem en årrække støttet projektet ’MusikBeRiget’, der vha. klassisk musik er med til at give børn og unge adspredelse i den hårde hverdag på hospitalet.
Bjørk på 14 år får i sommer 2016 et tilbagefald, efter en ellers vellykket behandling for leukæmisygdommen AML i 2012. Beskeden kommer som et lyn fra en klar himmel for både familie og læger, da det nu er flere år siden, at Bjørk afsluttede behandlingen.Ved tilbagefaldet skal Bjørk gennemgå to skrappe kemokure og en knoglemarvstransplantation i håbet om at blive rask igen. I den forbindelse har børn og unge som Bjørk brug for både omsorg, støtte og positive oplevelser, fordi tiden under behandling kan være umenneskelig hård at komme igennem, og samtidig ofte er præget af smertefulde bivirkninger.Der er derfor også god grund til at fejre milepælene undervejs i behandlingsforløbet – såvel store som små. For at Bjørks knoglemarvstransplantation overhovedet kan lade sig gøre, skal hendes immunsystem midlertidigt sættes ud af kraft. Dette gøres ved brug af en kraftig kemoterapi, som slår Bjørks egne stamceller ’ihjel’. Ved hjælp af en donor ’fødes’ Bjørks stamceller på ny, så hendes krop kan angribe de tilbageværende leukæmiceller. Dagen for genfødslen af Bjørks stamceller bliver derfor markeret med en ekstra fødselsdag, som fejres med både flag, sang og balloner på Rigshospitalets børnekræftafdeling.Indtil de nye celler begynder at virke, er Bjørks immumsystem dog ude af stand til at nedkæmpe eventuelle virusinfektioner, og derfor skal Bjørk tilbringe flere uger i isolation, før hendes krop igen er modstandsdygtigt. Efter hele fem uger i isolation på en enestue, får Bjørk endelig lov til at blive udskrevet fra hospitalet, og som en afslutning på hendes gennemgribende forløb, bliver Bjørk og hendes familie flaget ud af Rigshospitalet til tonerne af smuk klassisk musik. ”Fejringerne af milepælene bliver nogle helt særlige mærkedage, som vi altid vil huske og mindes”, fortæller Bjørks far, Peder.Tak til Bjørk og hendes familie for at vi for dele jeres historie.Børnecancerfonden finansierer primært forskning i behandlingen af børnekræft, men støtter også kræftsyge børn og deres familier under behandlingsforløbet. Bl.a. har vi gennem en årrække støttet projektet ’MusikBeRiget’, der vha. klassisk musik er med til at give børn og unge adspredelse i den hårde hverdag på hospitalet. Støt os og hjælp os med at hjælpe. Du kan give et bidrag via vores hjemmeside: http://bit.ly/Stoet-Boernecancerfonden eller via Mobilepay på 4049 4833.Og del Børnecancerfondens fredagshistorie og vær med til at sætte fokus på børn med kræft.
Opslået af Børnecancerfonden på 9. marts 2017