Arthur var kun 2 år gammel, da lægerne fandt en tumor i hans hjerne, som betød, at han skulle i kemo- og strålebehandling. Kvalmen, en bivirkning af kemoterapien, kom hurtigt og blev noget af det, der fyldte mest i forløbet for familien.

Arthur stoppede med at spise og skulle derfor have lagt en sonde. Sonden skulle sørge for, at han fik nok næring. Nogle dage kunne kvalmen være så slem, at Arthur kastede sin sonde op 6 gange om dagen.

Sidste år i juletiden var Arthur i behandling for sin hjernetumor, og derfor ønskede familien en stille og rolig jul, væk hjemmefra i ét af Børnecancerfondens feriehuse. Da Arthur stadig var meget påvirket af kvalmen betød det, at han ikke kunne spise julemad og måtte få mad gennem sin sonde.

I år kan Arthur heldigvis holde jul som sonde- og kemofri, men julemad bliver der stadig ikke noget af. For Arthurs smagsløg er stadig ikke tilbage til det normale, efter de er blevet forstyrret af den kemobehandling, han fik. Det betyder, at det kun er meget få madvarer, som Arthur vil spise såsom havregrød.

Behandlingen, bivirkningerne og senfølgerne har gjort, at forældrene skulle lære en ”ny” dreng at kende. Får Arthur sin appetit tilbage? Bliver smagsløgene som før? Kan han udvikle en spiseforstyrrelse? Det er alle tre spørgsmål, som familien nu står tilbage med efter endt behandling.

Med en donation til Børnecancerfonden er du med til at sikre, at børn med kræft i fremtiden kan få en mere skånsom behandling, så bivirkninger som kvalme fylder mindre. Støt vores arbejde på MobilePay 78502.