Antons historie

”Dør vores søn af det her?” spurgte Antons forældre flere gange, da Anton i 2017 fik konstateret leukæmi (ALL).

”Dør vores søn af det her?” spurgte Antons forældre flere gange, da Anton i 2017 fik konstateret leukæmi (ALL). Det var den første tanke og den største frygt.

”Det sker kun for naboen; problemet var bare, at denne gang var vi naboen,” fortæller Antons mor Carina Jensen.

Og Anton døde ikke. Han gennemgik en hård tid med kemoterapi, kvalme og tab af håret, hvor hans far og storebror straks fik klippet håret af også. Hvor der blev lavet risengrød, sovs og kartofler eller pizza på alle tider af døgnet, når kvalmen for en stund forsvandt. En tid med sonder, mange forskellige prøver og 24 piller, der skulle ned hver eneste morgen.

Men i marts i år blev han raskmeldt. I dag er Anton fem år og går i børnehave. Han er glad og har gode venner.

”Hvad der kommer af følger, må vi tage med tiden. Vores søn overlevede, og det er vi taknemmelige over. Vi tænker tit på de familier, som vi var indlagt sammen med, og som mistede deres børn.”

I december fylder Anton seks år, og han skal fejres som den supermand, han er, fortæller Carina. Med traktor- og dinosaurkage, et bjerg af gaver og oplevelser med familien.
Anton spørger af og til, om de ikke skal tage på ferie på Rigshospitalet, for han husker heldigvis kun de gode ting. Tiden med mor og far og forkælelsen fra personalet.

”Vi er så glade for, at det er den følelse, han sidder tilbage med i dag,” siger Carina.
Børnecancerfonden har 25 års jubilæum i år. Men det er børnenes fødselsdage, der tæller.

Vi bruger derfor anledningen til at takke alle, der støtter op om bedre behandling af børnekræft.

Støt nu

Støt nu Støt Børnecancerfonden

Støt os

Børnecancerfonden er en selvstændig fond, der er 100% afhængig af støtte fra private.

Vælg beløb:

Du støtter:

  • Familier og deres syge børn
  • Forskning
  • Vidensdeling