”Det var bestemt ikke en rar periode, men jeg ser det faktisk ikke kun som noget negativt, for det har også givet mig meget, fx et rigtigt tæt forhold til mine forældre og min søster, som var hos mig på hospitalet nærmest hele tiden”, fortæller 23-årige Aja Egetoft, der blev alvorligt syg af lymfeknudekræft, da hun var 14 år.

Aja var heldig og overlevede sin kræftsygdom, non-Hodgkin lymfom, men bare 20 år før hun blev syg, var det en af de børnekræftdiagnoser, der havde den dårligste prognose.

Siden 1995 har de nordiske lande samarbejdet tæt om at udvikle behandlingen af non-Hodgkin lymfom, og det har bl.a. betydet adgang til et større patientgrundlag, så forskerne har øget deres biologiske forståelse af lymfeknudekræft og identificeret forskellige underformer. Udviklingen har forbedret helbredelsesraten markant.

I dag overlever 90 pct. af alle børn med non-Hodgkin lymfom i Danmark og resten af norden, hvis sygdommen ikke har spredt sig til centralnervesystemet. Denne prognose er blandt de bedste i verden.

Aja fik undervejs i sin behandling fjernet halvdelen af sin højre lunge for at sikre, at alle kræftceller var væk. Efterfølgende fik hun også fjernet sin milt, der havde taget skade af den intensive behandling, men i dag er Aja på alle måder godt i gang med livet.

Hun bor sammen med sin kæreste, og til sommer er hun færdig med sin uddannelse i psykologi og virksomhedsstudier på RUC.

”Man lærer at tage tingene lidt som de kommer og sætte pris på livet, når man har gennemgået sådan en behandling, og det er jeg meget taknemmelig for. Jeg forsøger altid at være positiv, og jeg føler, at det på en eller anden måde har gjort mig til et bedre menneske”.

Børnecancerfonden er den organisation, der støtter mest dansk forskning i børnekræft. Hjælp os med at helbrede flere børn med kræft – sms GIV til 1217 og støt Børnecancerfonden med 125 kr.