Lasses historie

-”Min verden gik med ét i stå. Jeg tænkte, at det her, det dør han af,” sagde Lasses mor, Christina, om hendes reaktion på sin søn Lasses diagnose.

3-årige Lasse havde en meget hård start på livet. Allerede inden han blev født, fandt lægerne ud af, at han have haft to hjerneblødninger. Ingen vidste, hvordan det ville påvirke ham. Dog klarede Lasse sig bedre, end lægerne havde turde håbe på – han udviklede sig normalt, men var lidt længere tid om de forskellige udviklingstrin og er i dag spastisk i venstre hånd og i venstre fod.

Christina fortæller, at Lasse i påsken 2019 begyndte at få nogle mærkelige udfald i sine ben, og hans spastiske arm pludselig blev slap og gjorde meget ondt, hvis nogle rørte den. Efterfølgende tog familien til lægen og blev videresendt til hospitalet, hvor han fik foretaget en fuld MR-scanning. Den viste et hulrum i knoglen på højre ben, og lægen forventede, at det blot var betændelse, som kunne opereres væk. Under operationen fandt lægerne ud af, at der ikke var betændelse i knoglen, men kun en klar væske, som de tog en biopsi af. Da prøvesvaret kom tilbage, fik familien beskeden om, at Lasse havde leukæmiformen ALL.

Det kom som et kæmpe chok for familien. Heldigvis er prognoserne for leukæmi gode, og til juni er Lasse færdig med sit kemo-forløb. Faktisk er den sidste kemo-tur på hans 4-års fødselsdag.

”Det bliver på alle måder en stor dag, som vi ser meget frem til at kunne fejre. Vi glæder os til, at vi igen kan tage til stranden, i svømmehallen, bade i poolen hos farmor og farfar og kunne give alarmberedskabet en pause,” siger Lasses mor om fremtiden.

Leukæmi er én af de kræftformer, som lægerne gennem mange års forskning er blevet rigtigt gode til at behandle og helbrede – så det nytter noget.

Støt børn som Lasse via MobilePay 78502.

Støt nu.

Støt nu Støt Børnecancerfonden

Støt os

Børnecancerfonden er en selvstændig fond, der er 100% afhængig af støtte fra private.

Vælg beløb:

Du støtter:

  • Familier og deres syge børn
  • Forskning
  • Vidensdeling